Arbejdsmiljørepræsentanter (AMiR)

v/ Dinah Sloth, regionsansvarlig for arbejdsmiljørepræsentanterne


Møder om arbejdsmiljø siden generalforsamlingen i 2015.


Den 26. marts 2015 var der planlagt en temadag for AMiR med handsker og MED-og arbejdsmiljøarbejdet samt håndhygiejne var på dagsordenen.
Det blev desværre nødvendigt at aflyse denne temadag på grund af for få tilmeldte.



Fælles temadag for TR og AMiR:
Den 1. september 2015 var der fælles temadag for TR og AMiR.

Dagens emner var: Oplæg om og drøftelse af udfordringer ved sygedagpengelov/sygefravær/førtidspension
ved Helene Højgaard, konsulent i dbio og Arbejdstidsregler ved Carl Chr. Kaspersen, konsulent i dbio-N.

Det var en temadag med rigtig mange oplysninger om de to temaer.

Du kan læse mere om temadagen via dette link


Forebyg trusler og vold.

Den 15. september var det så FTF, der inviterede til en temadag om forebyggelse af vold og trusler.
Et emne, der desværre er relevant på mange af arbejdspladserne rundt omkring i Region Syddanmark.
Der deltog flere af dbio’s medlemmer i temadagen.

Arbejdsmiljøtemadag.

Den 23. februar var der temadag for ledende bioanalytikere og arbejdsmiljørepræsentanter.

Programmet for dagen var Region Syddanmarks nye arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljødrøftelsen.

Formiddagen bød på oplæg ved to konsulenter fra Regionshuset i Vejle.

Om eftermiddagen var der en diskussion af nogle af de opmærksomhedspunkterm der havde været bragt på banen om formiddagen.

Du kan læse mere om denne temadag via dette link

Ser vi fremad har dbio-Syddanmark dagsordensat arbejdsmiljøet.
Vi inviterer ledende bioanalytikere og begge repræsentantgrupper til en fælles temadag, hvor vi især retter fokus på det psykiske område.

Der skal arbejdes med emnet på temadagen og der vil komme opfølgning på temadagens resultat via mails til deltagerne.

Særligt benyttede sider på dbio.dk