Tips til aktiviteter

Formålet med "Åbent Hus" er at skabe og udbygge kontakten mellem laboratoriets brugere og samarbejdspartnere. Laboratoriet (eller en del af det) åbner gæstfrit dørene og tager imod besøgende, der dropper ind for at orientere sig - få svar på spørgsmål, de måtte have - og få afmystificeret, det der foregår på laboratoriet. Bioanalytikerne, der tager imod, må forberede sig på at kunne svare imødekommende på spørgsmål fra folk med vidt forskellig uddannelsesbaggrund og forudsætninger.

Annoncering forud i lokal-pressen (1mdr. før, der gentages: 14.dage - 1uge - 1 dag før). Opslag på sygehusets opslagstavler og ved informationen understøtter. Opslag i ambulatoriet en måned før. Nøjagtigt tidsrum (f.eks. Søndag kl. 13 - 16) og stedsangivelse er vigtig. Hvis sygehuset eller amtet har hjemmeside, skal det også stå der. Ældrecentre og biblioteker skal der også tænkes på, når annoncering planlægges. Praktiserende lægers og speciallægers opslagstavler er også relevante. Husk fagblad/dbio.

Tænk på traktement. Hvad vil I traktere med, udover foldere, pjecer, fagblade og information? Måske kaffe/the - saftevand - sodavand - småkage - indpakket chokolade - frugt - gule-rodsstave - diabetes kiks o. lign. Danskere føler sig godt tilpas, når de gumler på noget. Tænk også på børne-besøgende (farvestrålende sider om celler eller blodet i kroppen etc). Lån evt. bøger på biblioteket om blodet og cellerne i kroppen.

Kan man prøve noget? Kigge i mikroskop, evt. få en test (godkendt af lægerne) af en eller anden uskyldig slags. For nogle vil det være interessant at se eksempler på normal/unormale prøver, og få noget at vide, der ikke er almindelig kendt. Fordi alle mennesker er nysgerrige af natur. Og mange vil gerne vide noget om sig selv. Video eller film, af kortere varighed kan vises med passende mellemrum i et stille hjørne (tænk på dem, der ikke orker at stå op).

Spørgsmål og svar. De besøgende vil have spørgsmål om årets tema. Vær parat med artikler, besvarelser, illustrationer som fortæller noget om dette. Laboratoriets udseende. Kig jer om med "fremmede øjne", er der ting, der ikke bør være fremme? Er der eksemplarisk i lokalet - gjort klart til gæster, og er bioanalytikerværterne i reglementeret uniform? Husk navneskilte. Der bliver lagt mærke til mange småting, man ikke selv tænker på. Hvad hænger der på væggen ( ingen patientnavne/-tal, eller grove vitser.. )

Evaluering er en god ting. Hvor mange kom, hvordan gik det, skal vi ændre noget en anden gang…. Skriv ned og gem til erfaringsmappen.

 

---

 

Formålet med en "Lab.shop" er at skabe synlighed om laboratoriets virksomhed og vise imødekommenhed overfor borgere og patienter/pårørende, der ønsker generel information om prøve/analyser, metoder, laboratorieservice, svartider, uddannelsesmuligheder og mange andre ting. En disk eller "bar" som indbyder til spørgsmål og dialog vil understrege karakteren af en "shop", dvs. her kan man droppe forbi og hurtigt få svar på et eller andet, man går og tumler med som pårørende, patient, borger eller kollega fra anden faggruppe.

Da "Lab.shoppen" egner sig fint til stå fremme på et område, hvor folk kommer og går (f.eks. i sygehusets indgangsvestibule) evt. tæt på kiosk eller informationsskranke, eller i ambulatoriets venteafsnit, skal der tænkes på en betryggende bemanding af shoppen i åbningsperioden. Specielt er det vigtigt på de tidspunkter af dagen , hvor der kommer mange forbi. Åbningstider skal tydeligt angives ved skiltning!

Fotos, plakater og informationsmateriale. Som i enhver anden "shop" eller demonstrationsbod er det vigtigt med blikfang, og at der er noget at vise (der skal være noget på hylderne - i overført betydning). Derfor kan det være en god ide med skærmede sider, der kan bruges til opslag/farver, foto's, plakater og store tydelige tekststykker. En høj reol med skrå tidsskriftshylde, hvor pjecer, foldere og fagblade kan vises, er ofte et godt supplement. Møblering af selve disken med måske et eksemplar af et/flere stykker laboratorieudstyr kan understøtte nysgerrigheden og lette starten på en samtale. Overvej informationsmateriale til uddeling. Kopier artikler, f.eks. fra danske bioanalytikere, og bestil et antal temanumre til uddeling til interesserede. Hav også oplysninger om selve uddannelsen parat, der kommer altid nogle og spørger efter netop det. Overvej om laboratoriet skal fremstille sin egen lille folder i dagens anledning. Lad sproget være let og ligetil, husk illustrationer.

Spørg bioanalytikeren. Det er en vigtig post at vise ansigt udadtil, derfor skal der mindst være een erfaren bioanalytiker bag disken. Gerne i selskab med en ung/yngre, for det er sjovt og lærerigt at høre om, hvad folk gerne vil vide om analyser eller laboratoriets arbejde. Tænk på afløsning og rotation, det kan godt være anstrengende at være på udstilling. (Og man skal jo se frisk ud - mens det står på, ellers kommer man til at signalere noget helt forkert).

Annoncer lokalt, at "Lab.shop"pen er der, og åbningstiderne. Der kommer flere besøgende, hvis folk ved den er der. Lav en annonce mindst 14 dage før (gentages 1 uge før og de dage, den findes der). Brug evt. lokal radio, som gerne omtaler lokale aktiviteter gratis. Husk også sygehusets hjemmeside og personaleblad.

En "Lab.shop" kan godt stå udenfor sygehuset. Det er ofte kun modvilligt, vi bevæger os udenfor sygehuset. Men det kan godt lade sig gøre at prøve forsøget, f.eks. kunne biblioteket overvejes, et lægehus, apoteket, rådhusets forhal eller? Prøv at tænke nyt. Måske bliver det en sjov og lærerig erfaring. 

 

Under årets tema kan arrangeres en foredragsaften. Tænk på, hvem foredragene retter sig i mod - og formuler opslaget med tanke på målgruppen.

Tid og sted. Det kan være sygehusets mødefaciliteter er et naturligt sted. Det kan også være en god ide at overveje biblioteket som mødested. For det ligger ofte centralt, og for nogen mennesker vil det være mest interessant, hvis oplysningen foregår udenfor sygehusregi. I nogle kommuner er der en tradition for at møder og foredrag holdes andre steder, f.eks. i kirkesognets mødesal eller på en skole, kulturhus eller lign. Reserver plads i god tid.

Find en eller et par gode foredragsholdere. Aftal titel på foredraget og betingelser for medvirken. Det er en fordel at kunne bekendtgøre navnene på indkaldelsen/annoncen for arrangementet. Skriv evt. et par ord om foredragsholdernes baggrund (for at vide/mene det, de ved) på selve indkaldelsen/annoncen. Det skærper lysten til at komme og høre med. Hvis det kan lade sig gøre at finde en bioanalytiker, der er villig til at belyse emnet som oplægsholder, vil det understøtte årets emnes røde tråd. Det kan varmt anbefales. Overlæger stiller som regel gerne op. Men prøv også at tænke nyt. En af de stedlige præster kan uden tvivl bidrage med humane og filosofisk vigtige synspunkter. Medlemmer af Det Etiske Råd er også indstillet på at stille op til foredrag og diskussioner rundt om i landet, forudsat deres kalender tillader det.

Økonomi. Skal folk medvirke gratis eller skal de have honorar som oplægsholder. Det er klogt at aftale det inden man tager kontakt med nogen. Det Etiske Råd kan i visse situationer støtte et ar-rangement økonomisk, men der skal søges forud for afholdelsen af det. Det kan også være, at sygehuset eller amtet gerne vil bidrage økonomisk til oplysning om netop dette emne. Kommunens Folkeoplysningsudvalg har en konto for folkeoplysende aktiviteter. Søg i god tid, for ekspeditionstiden kan være ret lang, (Ring og hør ad i Kulturforvaltningen i kommunen).

Annoncering i god tid. Overvej hvor og hvordan arrangementet skal bekendtgøres. Skal det være i Lokalpressen samt "tid og sted"? Det er ikke altid et skriftligt opslag eller en indbydelse er nok, måske skal mundtlig information også tages i brug, (eller nettet, lokalbladet, lokalradioen, eller ???) De fleste har brug for et pænt varsel - tænk derfor på annoncering i god tid. Gentag annoncering 1 - 2 gange, mindst lige før sidste frist for tilmelding, (hvis der skal være en tilmelding). Det skal også med, hvem der er arrangører, og hvordan de kan kontaktes.

God og venlig mødeledelse, velkomst m.m. Mødearrangørerne må finde ud af, hvem der skal byde velkommen, hvem der skal takke foredragsholderne og evt. styre spørgsmål fra salen. Skal der også være fortæring og pause, - det må der oplyses om ved mødets start. Det er også vigtigt med en god afslutning og tak (blomster?) til medvirkende. 
 

 

For en udvalgt målgruppe, (f.eks. sundhedspersonale). Der kan være et stort behov for at få mere viden om det aktuelle emne. Et fyraftens tema-møde kan være en mulighed for travle folk. Målgruppen bør præciseres. Det kan f.eks. være kan mennesker med "en særlig interesse" for emnet (f.eks. patientforeninger, pårørende til patienter med særlige sygdomme, sundhedspersonale fra primær sundhedssektor, kolleger + samarbejdsparter fra sygehuset m.fl.) alt efter året tema. Eller folk med almen interesse for at diskutere etik.

Oplægsholdere, hvem skal vi vælge? Find helst et par stykker, der anskuer emnet fra forskellige vinkler. Det kan være nogen med specialviden på et enkelt område suppleret med personer, der ser mere overordnet på temaet. Hvis det kan lade sig gøre at finde en bioanalytiker, der er villig til at belyse emnet som oplægsholder/-ere, vil det understøtte årets emnes røde tråd. Det kan varmt anbefales.

Overlæger stiller som regel gerne op. Men prøv også at tænke nyt. Medlemmer af Det Etiske Råd er, hvis det er relevant for årets tema, også indstillet på at stille op til foredrag og diskussioner rundt om i landet, forudsat deres kalender tillader det.

Honorering eller erkendtlighed for medvirken. Skal folk medvirke gratis eller skal de have honorar som oplægsholder. Det er klogt at aftale det inden man tager kontakt med nogen. Det Etiske Råd kan i visse situationer støtte et arrangement økonomisk, men der skal søges forud for afholdelsen af det. Det kan også være, at sygehuset eller amtet gerne vil bidrage økonomisk til oplysning om netop dette emne.

HUSK Annoncering i god tid. Overvej hvor og hvordan arrangementet skal bekendtgøres - i forhold til den ønskede målgruppe. Det er ikke altid et skriftligt opslag eller en indbydelse er nok, måske skal mundtlig information også tages i brug, (eller nettet, lokalbladet, lokalradioen, eller ???) Travle mennesker har brug for et pænt varsel - tænk derfor på annoncering i god tid. Gentag annoncering 1 - 2 gange, mindst lige før sidste frist for tilmelding, (hvis der skal være en tilmelding). Det er ikke kun tid og sted, der skal annonceres. Også mødets udstrækning (fra kl. til kl.xx.) må med for at folk kan prioritere deres tid til fordel for arrangementet.

Mødeledelse, velkomst m.m. Mødearrangørerne må lægge fast, hvem der skal byde velkommen, hvem der leder mødet og styrer rækken af eventuelle spørgsmål fra salen. Skal der være fortæring og pause, det må der oplyses om. Det er også vigtigt med en god afslutning og tak til oplægsholderne. 

Et diskussionsmøde kendetegnes ved en høj deltageraktivitet.

Der kan f.eks. indledes med korte oplæg (10 - 15 min), som bør være af ret forskellig karakterer, men tidsmæssigt være lige lange.

Derefter får deltagerne lov til at diskutere i mindre grupper på 7 - 9 personer i ¾ - 1 times tid.
Efterfølgende får deltagerne mulighed for at stille uddybende spørgsmål eller kommentarer til indlederne.

Til sidst får indlederne 1 - 2 min. til en afrunding. Mødelederen runder hele mødet af med nogle konkluderende (korte) bemærkninger, og en tak til samtlige, der har deltaget.
Et diskussionsmøde tager mindst 3 - 3,5 time, hvis der er 3 - 4 indledere. Det kan også vare længere.

Hvem skal indbydes? Der bliver mest energi i mødet, hvis både deltagere og indledere repræsenterer forskellige interesser. Interessemodsætninger, der under en vel tilrettelagt mødeform kan komme til at mødes, brydes, og undervejs blive accepteret og forstået, bringer i heldige fald en større og varmere medmenneskelig forståelse frem i de fleste af os.

En indbydelse kan rette sig mod "alle interesserede", eller evt. kun mod bestemte målgrupper.

Indledere. Man kan overveje at indbyde repræsentanter som er aktuelle i forhold til emnet.

Annoncering. Overvej hvor og hvordan arrangementet skal bekendtgøres - i forhold til den ønskede målgruppe. Det er ikke altid et skriftligt opslag eller en indbydelse er nok, måske skal mundtlig information også tages i brug, (eller nettet, lokalbladet, lokalradioen, eller ???) Travle mennesker har brug for et pænt varsel - tænk derfor på annoncering i god tid. Gentag annoncering 1 - 2 gange, mindst lige før sidste frist for tilmelding, (hvis der skal være en tilmelding). Det er ikke kun tid og sted, der skal annonceres. Også mødets udstrækning (fra kl. til kl.xx.) må med for at folk kan prioritere deres tid til fordel for arrangementet.

Møblering af mødelokalet. Det er bedst, hvis der på forhånd er sat stole op ved små-borde med plads til 7 - 9 personer. Det sparer tid. Der kan fint diskuteres i samme lokale, det gør ikke noget, det summer.

Mødeledelsen er vigtig, den skal holde fast i rammerne for mødet. Det giver tryghed. Mødeleder skal være klar til at styre forsamlingen og kunne holde øje med tiden.

Hvis bølgerne har gået højt, er det mødeleders ansvar, at mødet afsluttes på en god måde. Det er det i øvrigt altid. Kaffe, the, sodavand, isvand (evt. frugt) vil blive påskønnet af de aktive deltagere!

 

---

 

En ubemandet poster, der fortæller noget om laboratorievirksomheden lokalt, kan udformes til lejligheden og udstilles på en mobil opslagstavle et sted, hvor folk kommer og går, f.eks. tæt på sygehusets informationsskranke og/eller eventuelt i venterummet for ambulante patienter. Der er også muligt en poster vil være iøjnefaldende tæt ved cafe/cafeteria området på sygehuset.

De fleste sygehuses informationsafdeling har papvægge/mobile informationstavler/eller udstillingsmateriale til formålet. Dem kan man få lov til at låne, hvis de reserveres i god tid. Husk at aftale vilkårene for opsætning med sygehusledelsen, så der er accept formelt af initiativet. Et tidsrum på 3 - 4 uger er formentlig passende (ikke for kort tid og ikke for længe).

Hvad skal budskabet på posteren være? Det kan have en lokal aktualitet. Eller budskabet kan følge den røde tråd, der er årets tema.

Tænk på, at teksten skal udformes forklarende og oplysende. Giv læseren en viden, der ikke er almindelig kendt. Men gør det i et sprog, der er ligetil og letlæst. En poster kan også tage et tema op, laboratoriet har behov for at informere mere generelt ud om.

Kreativ udformning med billeder og tekst der svinger sammen. En poster skal stimulere nysgerrigheden, få folk til at stoppe op og give dem lyst til at læse budskabet. Dette gøres bl.a. ved at tænke i billeder og ved at skrive teksten med så store typer, at teksten er letlæst - også på en meters afstand.

Fotos, der er store (forstørrelsen klarer en scanner hurtigt og let i dag ), eller symboler og tegninger understøtter budskabet og teksten. Brug evt. farver, men tænk på, hvor posteren skal udstilles, hvordan vil den tage sig ud i de omgivelser?

Henvisning til yderligere oplysninger. Henvis til bioanalytikere, laboratoriet eller evt. en læge, (som man har aftalt det med), der kan svare på spørgsmål.

Hvis der arrangeres foredrag eller lignende, bør dette annonceres tæt på poster og plakater.