Viden og redskaber: Styrk lederes trivsel og resultater

Lederes psykiske arbejdsmiljø er vigtigt og har stor betydning for deres evne til at lykkes med ledelsesopgaven og skabe resultater. Det har også stor betydning for arbejdsmiljøet på resten af arbejdspladsen.

Fodspor

BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA) har udviklet tre redskaber til at styrke din trivsel som leder.

Undersøgelse: Lederes psykiske arbejdsmiljø

De tre redskaber er udviklet på baggrund af en undersøgelse, som BFA har gennemført.

Cirka 50 ledere og faglige eksperter har givet deres bidrag til at skabe nuanceret viden om, hvad der påvirker lederes psykiske arbejdsmiljø, og hvad der kan styrke det.

Fire temaer har særlig betydning:

  • Den organisatoriske, faglige og kollegiale støtte til lederen
  • Et højt niveau af psykologisk tryghed og tillid
  • Indflydelse og autonomi 
  • Mulighed for restitution og refleksionsrum

Læs øvrige konklusioner fra undersøgelsen på godtarbejdsmiljo.dk, hvor du også kan downloade en artikel.

1) Styrk din dialog med nærmeste leder

Værktøjet giver dig spørgsmål til at reflektere over dit eget arbejdsmiljø og bruge det til at forberede en dialog med din egen leder. Det giver dig inspiration til at udforme en kontrakt med dig selv.

Værktøj 1 styrk din dialog med nærmeste leder

2) Styrk ledelsesgruppen  

Værktøjet retter sig mod ledergruppen, der har brug for at give deres samarbejde et serviceeftersyn.

I får et forberedelsesskema og et prioriteringskort til mødet i ledelsesgruppen, så I kan understøtte jeres resultater og løfte det psykiske arbejdsmiljø.

Værktøj 2 styrk ledelsesgruppen

3) Styrk organisationen 

Værktøjet giver en arbejdsmodel for, hvordan I kan styrke lederes trivsel og resultater på jeres arbejdsplads. Det retter sig mod arbejdspladsens topledelse, HR-afdeling, MED-organisation eller samarbejdsudvalg. 

Værktøj 3 styrk organisationen

En række ledere på forskellige arbejdspladser har brugt værktøjerne i praksis. Det gælder både ledere for medarbejdere og ledere for ledere. Du finder deres erfaringer her.

Dialogkort om trivsel

BFA har også udviklet et sæt af dialogkort, som består af 14 kort med spørgsmål om lederes trivsel.

Klip kortene ud, træk et tilfældigt kort eller vælg et, som virker særligt interessant lige nu.

Kortene kan bruges på flere måder:

  • Alene til din egen refleksion eller med din mentor/supervisor/coach.
  • Med en kollega, hvor I hjælper hinanden med at reflektere, måske på en gåtur.
  • I en ledergruppe eller netværksgruppe til at starte refleksion og sparring.

Særligt benyttede sider på dbio.dk