Nu kommer de, blodprøverobotterne, og onboardingen starter på tirsdag

Bioanalytikere og laboranter på Odense Universitetshospital skal have nye kollegaer. Fra 2025 kommer der robotter til blodprøvetagning i ambulatoriet, en nyhed der kræver noget ”psykologisk onboarding,” som overlæge Mads Nybo udtrykker det.

Nyhed
Skrevet af
Niels C. Jensen, digital redaktør og journalist
Kvinde og Vitestro blodprøvetagningsrobot

Det er det hollandske firma Vitestro, som har udviklet en blodprøvetagningsrobot, der ifølge overlæge Mads Nybo har foretaget flere end 12.000 prøvetagninger med gode resultater. Pressefoto: Vitestro

Emnet har været diskuteret, undersøgt og analyseret i årevis. Kan robotter tage blodprøver på mennesker? Svaret fra Mads Nybo, der er overlæge på afdelingen Blodprøver og Biokemi ved Odense Universitetshospital, er et klart ja! Og robotterne er klar til drift allerede i 2025.

”Jeg tror, mulighederne er rigtig store. Vi har indkøbt tre robotter, som er klar til levering i 2025. Det vi venter på nu, er CE-mærkningen, som er undervejs. Og så er der noget ’psykologisk onboarding’ af både personale og borgere, som vi skal i gang med. Allerede på tirsdag har vi første møde med vores afdelingsbioanalytikere, hvor vi skal planlægge personalets møde med deres nye kollegaer,” fortæller overlæge Mads Nybo.

Forud for indkøbet af robotterne til blodprøvetagning er gået en længere proces, hvor afdelingen blandt andet har inddraget fagspecialisterne fra bioanalytikergruppen. Robotterne bliver indkøbt hos det hollandske firma Vitestro, som har udviklet en prototype, der har foretaget flere end 12.000 prøvetagninger med gode resultater, forklarer Mads Nybo.

”Firmaet har testet robotten på rigtig mange forskellige typer af patienter, og måske lidt overraskende har de set, at det faktisk er de ældre patienter, der er mest tilfredse med at få taget blodprøver af en robot.”

Men hvad med kvaliteten?

Et meget centralt begreb for bioanalytikere og laboranter i forhold til prøvetagning er kvalitet. For hvis der ikke er styr på den præanalytiske kvalitet, altså det der sker forud for selve analysen, så bliver kvaliteten af analysen også derefter. Nogle gange ubrugelig, andre gange mangelfuld, men kort sagt ikke god nok.

Ifølge Mads Nybo viser testresultaterne fra firmaet bag robotten, at prøvekvaliteten er overraskende god, når der er tale om raske patienter, som er mange af dem, der kommer i et ambulatorium. Sværere patienter, indlagte patienter og børn vil overlægen mene stadig bedst håndteres af en bioanalytiker eller laborant.

”Hvis vi ser på de typiske fejl, som fyldning af glas og hæmolyse (ødelagte røde blodceller), så er robotten virkelig god til at tage prøver af god kvalitet. Så jeg er slet ikke bange for kvaliteten af blodprøverne. Vi skal jo også stadig udføre løbende kontroller og præanalytisk kvalitetssikring, som vi gør det i dag,” siger Mads Nybo.

Ifølge Mads Nybos bedste bud vil robotterne i fremtiden tage måske 70 procent af blodprøverne på sygehuset, mens bioanalytikerne vil stå for de resterende omkring 30 procent.

Hvad med mit job?

Et andet naturligt spørgsmål i forlængelse af robotternes indtog i blodprøvetagningen er, om bioanalytikere vil miste deres arbejde? Det mener Mads Nybo ikke er tilfældet, da manglen på bioanalytikere både i Danmark og udlandet er ganske udbredt, og antallet af analyser kun går én vej – opad.

”På vores afdeling laver vi omkring 12 millioner analyser årligt, og det tal har kun været stigende i de seneste 10 år. Vi har hele tiden automatiseret mere og mere for at kunne følge med, og prøvetagningsrobotten er sådan set kun seneste eksempel på det. Så vi får ikke brug for færre bioanalytikere og laboranter, men måske nok heller ikke flere, fordi robotterne kan hjælpe os,” siger overlægen og fortsætter:

”Det er de svære opgaver og det svære arbejde, der er tilbage. Og det er jo oftest også det mest interessante, så jeg tror, at bioanalytikerne kan se frem til en mere spændende arbejdsdag, når robotterne kommer på plads.”