Chefbioanalytikere: Inddrag os i planlægningen af det primære sundhedsvæsen

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at sundhedsvæsenet står overfor en stor omstilling, og flere sundhedsopgaver skal flyttes ud i det primære sundhedsvæsen – i nærhospitaler, til kommuner og i almen praksis.

Vi har også lige været igennem en vinter, hvor mange patienter siddet – eller rettere ligget – og ventet i mange timer på landets akutmodtagelser.

Det er ældre, multisyge borgere, typisk med en eller flere kroniske tilstande. De bliver indlagt akut af en bekymret vagtlæge, der ikke rigtig har andre muligheder end at sende bud efter en ambulance, når borgeren oplever en forværring i sin tilstand.

Ofte er borgeren hjemme igen – enten på egen adresse eller på plejecenteret – efter at der er skabt et overblik over vedkommendes laboratorieværdier, og medicinen måske er justeret. Sommetider indenfor mindre et døgn.

Det er borgere, der nok kunne have gavn af at modtage flere sundhedstilbud tæt på, så de kunne undgå en tur med udrykning eller flextrafik ind til et stort og travlt hospital.

Og det kunne spare det store og travle hospital for at skulle tage sig af borgere, som langt bedre kunne tages hånd om i det primære sundhedsvæsen.

Men skal det lykkes at få succes med at flytte flere hospitalsopgaver ud i nærhospitaler og kommuner og spare borgere og hospitaler for en masse indlæggelser, så skal det relevante diagnostiske udstyr og de relevante sundhedsfaglige kompetencer være til stede. På den måde kan vi sikre, at vi kan få de nødvendige prøver med høj kvalitet og retvisende resultater.

Tag højde for forskellene

Vi ved eksempelvis, at langt de fleste fejl opstår i selve prøvetagningen, hvilket betyder, at en blodprøve kan ende med at give forkerte prøveresultater, der kan føre til fejldiagnose og forkert behandling.

Derfor er vores appel, at vi med ekspertise fra laboratorier og diagnostikken tænkes med ind fra start i planlægningen af udflytning af hospitalsopgaver til nærhospitaler og kommuner.

Tænk det først og fremmest ind i et tæt og respektfuldt samarbejde mellem de regionale hospitaler, der har den specialiserede ekspertise, og de kommunale sundhedstilbud, der skal have kontakt med borgerne.

Sørg for at få den relevante rådgivning og sparring. Overvej nøje, hvilke analysetyper der giver mening, og hvilket udstyr der fungerer i hvilken type tilbud – eksempelvis afhængigt af, hvilke faggrupper der vil bemande et nærhospital eller et kommunalt sundhedshus, eller hvordan demografien i lokalområdet er sammensat.

Måske skal ét nærhospital især bruge ressourcer på KOL-, hjerte og diabetespatienter. Mens et andet, i et andet lokalområde, også kan tilbyde dagkirurgi, så borgere ikke skal rejse langt til et specialiseret hospital for lettere kirurgiske operationer.

Alt sammen forudsætter forskellige løsninger i forhold til, hvilke diagnostiske undersøgelser der skal kunne udføres, og hvilken oplæring eller kompetencer der er behov for for at kunne drive det og sikre kvaliteten. Så tænk det med fra start.

Vi står til rådighed

Vi ønsker, at man i højere grad bliver opmærksom på de vigtige, tværgående funktioner, som for eksempel bioanalytikere, radiografer, farmakonomer, fysio- og ergoterapeuter m.fl. står for, og som der er med til at holde et effektivt sundhedsvæsen kørende, når det gælder diagnostik, forebyggelse, opfølgning og rehabilitering.

Vi chefbioanalytikere og vores kolleger over hele landet står til rådighed og vil rigtig gerne inddrages tidligt i planlægningen af sundhedsopgaver i det primære sundhedsvæsen, så vi lykkes med omstillingen af det danske sundhedsvæsen. Det har det virkelig brug for i disse år!

Debatindlægget er oprindeligt bragt på Altinget d. 17. marts 2023.