Afdelingsbioanalytiker til Den regionale Klinisk Mikrobiologiske Afdeling, Sjællands Universitets Hospital, Region Sjælland

Vi søger en afdelingsbioanalytiker med personaleansvar på den regionale klinisk mikrobiologiske afdeling i Slagelse. Stillingen er på fuld tid og arbejdstiden er placeret i tidsrummet fra 7-16 hvor størstedelen af medarbejderne har deres funktioner. Du skal indgå i et ledelsesteam med 3 andre afdelingsbioanalytikere og afhængig af dine kvalifikationer vil du få ansvaret for de områder der passer til din profil. Afdelingsbioanalytikerne har et tæt samarbejde med afdelingsledelsen som i dag også fysisk er placeret på matriklen i Slagelse og der prioriteres ugentlige ledelsesmøder hvor opgaverne fordeles og der kan sparres på tværs af faglige kompetencer

Dine opgaver i samarbejde med dine kollegaer:

  • Arbejds- og vagtplanlægning, ressourcefordeling samt ferieplanlægning og andre administrative opgaver

  • Medarbejder udviklingssamtaler, syge- og omsorgssamtaler samt opfølgningssamtaler

  • Deltage i ansættelsessamtaler

  • Udarbejde planer til introduktion og oplæring af nye medarbejdere

  • Morgenmøder, KPI-tavler, personalemøder og anden mødeaktivitet

  • Deltage i mødeaktivitet lokalt og tværgeografisk

  • Være en aktiv del af kvalitetsarbejdet. Vi er DANAK akkrediteret og har stort fokus på kvalitet

  • Være med i implementering af nyt udstyr

  • Kontakt til leverandører

  • Aktiv part i kompetenceudvikling og planlægning heraf

  • Tæt samarbejde med øvrige faggrupper

  • Og rigtig meget andet

Vi kan tilbyde dig

  • Et tæt samarbejde i ledelsesgruppen bestående af afdelingsbioanalytikere, overbioanalytiker og ledende overlæge.

  • Et tæt samarbejde med øvrige faggrupper som består af molekylærbiologer,bioinformatiker, læger, sekretærer

  • Deltagelse og planlægning ved implementering af nye metoder, analyse, og apparatur

  • En afdeling med et stort analyserepertoire der omfatter klassisk bakteriologi, udvalgte serologiske og virologiske undersøgelser, en lang række molekylærbiologiske analyser samt parasitologiske undersøgelser og kontinuerligt udvikler sig

  • Nye, lyse og moderne faciliteter med automatisk apparatur bl.a. udsåningsrobotter

  • En afdeling i løbende udvikling

  • Et samarbejdsklima med stort sammenhold, der bygger på respekt, tillid, udveksling af viden og hjælpsomhed

  • En afdeling som 2 gange har vundet en arbejdsmiljøpris

Vi forventer af dig:

  • At du har gode lederegenskaber

  • At du er omstillingsparat

  • At du kan arbejde tværfagligt

  • At du kan arbejde i et hektisk miljø

  • At du er imødekommende overfor personale

  • At du har gode samarbejdsevner

  • At du har overblik

  • At du kan arbejde selvstændig

  • At du kender til drift af et laboratorium

  • At du kan vagtplanlægge

  • At du har kendskab til KMD vagtplan

  • At du har en lederuddannelse

Det vil være en fordel men ingen betingelse:

  • At du har arbejdet i et mikrobiologisk laboratorie enten med molekylærbiologiske metoder eller klassisk bakteriologi

  • At du har kendskab til IT-systemet MADS og Excel på mindst udvidet brugerniveau

Kort om hvem vi er
Den regionale mikrobiologiske afdeling består af en hovedafdeling i Slagelse og en satellit i Nykøbing F. I den samlede enhed er der ansat 136 medarbejdere: bestående af læger, akademikere, bioanalytikere, laboranter, sekretærer og hygiejnesygeplejersker.

Afdelingen har en professor ansat og har en stor forskningsaktivitet og flere Ph.d. studerende er tilknyttet. Afdelingen udfører ca. 700.000 mikrobiologiske prøver om året, og i år indtil dato ca. 1.000.000 Covid-19 prøver fra hele Region Sjælland.

Afdelingen er en del af Universitetssygehuset i Køge og du skal være indstillet på at kunne arbejde i Køge fra 2024.

Ansøgning, samtaler og tiltrædelse:

Der afholdes samtaler løbende

Som led i strategien inddrages medlemmer af hospitalets patientforum i lederrekrutteringer. Det må derfor forventes, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget

Tiltrædelse: 1. april 2022 eller senere efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold:

Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem de relevante, forhandlingsberettigede organisationer.

Nærmere oplysning omkring stillingerne kan fås ved henvendelse til ledende overbioanalytiker Pia Krohn Hansen, Tlf 5855 9403.

Søg jobbet

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital påhttp://www.regionsjaelland.dk/su

Særligt benyttede sider på dbio.dk