MED og arbejdsmiljø - møde for AmiR

Den 6. september blev der afholdt møde for regionens arbejdsmiljørepræsentanter. Med 20 deltagere var AMiR udvalget meget glade for den store deltagelse i vores første fysiske møde i snart 2 år og det var rart at se kendte ansigter igen og at få lov til at hilse på ordentlig på de nye repræsentanter. Temaet for mødet var MED-udvalg.

dbio-Hovedstaden
Skrevet af
Lone Bojesen, Webredaktør
AmiR møde

Arbejdsmiljøkonsulent Sanne Jensen fra Dbio faciliterede mødet og startede med at samle alle i en rundkreds. Efter tur præsenterede alle sig og fortalte om hvad man ville være som barn, hvornår man blev AMiR og ens fokusområder.
Første del omhandlede idéen om MED-idéen, rammeaftalen og MED strukturen.
Herefter gruppearbejde hvor emnet var hvordan vil du forklare formålet med MED-samarbejdet til en ny kollega og hvad giver særligt mening for dig?

Bagefter blev MED strukturen gennemgået, vigtigt at vide hvor en problemstilling skal tages op og hvordan den løftes videre.
Ved den anden omgang af gruppearbejdet, blev dagsordener fra MED møder gennemgået.

  • Hvad er der af arbejdsmiljø punkter på dagsordenen
  • Af de andre punkter – hvad kan man spørge ind til?

Første del af gruppearbejdet var øvelse i at få øje på arbejdsmiljøet i punkterne på MED dagsordener som deltagerne havde tage med. Følgende punkter blev meldt tilbage.

  • Uddannelsesstrategi for AMiR og kollegaer – fairness over for alle
  • Økonomis indflydelse på arbejdsmiljø
  • Træning i arbejdstiden med elastikker - taget op MED og godkendt
  • Lønpolitikker
  • Alle punkter indeholder arbejdsmiljø - tænk arbejdsmiljø ind i alt.
  • Sygefravær og behandling af sygefravær
  • Kommende fusion og facaderenovering

Anden del af gruppearbejdet blev lavet som walk n’ talk og følgende punkter blev meldt tilbage.

  • Starte med at tilmelde mig regionens MED uddannelse
  • Spørge til dagsorden hos kollegaer og følg op det efter mødet - spørge ind til det inden næste møde, samt give tilbagemelding til kollegaer.
  • Brug arbejdsmiljøgruppen - fokus punkter til MED mødet.
  • Biolyt møde – emner som fylder meget på afdeling, videre formidles til ledelsen så de ved hvad der fylder meget.
  • Synliggøre lokal MED møde - hæng dagsorden op og få den kommenteret

Efter oplægget om MED blev der lavet en kort bordet rundt hvor grupperne fortalte hinanden om hvad der rører sig på deres afdelinger. Til sidst fik vi regionsformand Lotte Christensen og afgående næstformand Klara Skødt Jørgensen til at fortælle om nyt fra regionen og hvilke opgaver de arbejder med i det daglige.

Næste møde holdes d. 9. december. Temaet vil være natarbejde, hvor bl.a. gener ved nattevagter vil blive behandlet.

Særligt benyttede sider på dbio.dk