Er du fyldt 58 år ... se her

PKA inviterer til Seniormøde i Svendborg den 14. sep. Mødet starter kl. 17 og varer ca. 2,5 timer med en pause og lidt at spise og drikke.

PHA Seniormøde
Hør om din pension og dine muligheder

Man kommer til at tale om

  • Fleksibel alderspension
  • Sådan kan din pension udbetales
  • Folkepension, ATP og samspil med pensioner
  • Hvordan du samler dine pensioner
  • Muligheder for selvbetjening på pka.dk

Efterløn tales der kun kort om. Hvis du har spørgsmål til efterløn, skal du kontakte din a-kasse.

Personlig rådgivning sker på chat eller telefon
Bemærk at din personlige pensionsordning ikke gennemgås her, men der tages udgangspunkt i generelle eksempler. Tidligere deltagere har fortalt, at seniormødet gav dem en god basis for selv at undersøge egne muligheder og på den måde blive klar til at få mest muligt ud af en efterfølgende chatrådgivning eller telefonsamtale.

Du kan også deltage hjemmefra

Vil du hellere deltage digitalt? Så kan du selvfølgelig også det. Tilmeld dig et webseniormøde - så kan du sidde i ro og mag derhjemme og deltage i mødet.

Webseniormødet starter klokken 17 og varer ca. 1,5 time. Du deltager via din egen computer, telefon eller tablet, hvor du logger på via et link, du modtager, når du har tilmeldt dig.

Du skal tilmelde dig webseniormødet senest en uge i forvejen.

Log ind på pka.dk og tilmeld dig
Du skal være medlem i PKA og fyldt 58 år for at tilmelde dig. Log på pka.dk med NemID, og vælg ’Mød PKA’ i menuen øverst på siden. Tilmeldingsfristen er 30 dage før mødet, eller når der ikke er flere ledige pladser.

Praktisk info

  • Vil du have mest muligt ud af mødet? Forbered dig ved at orientere dig i din pensionsordning. Log ind på pka.dk og vælg Din Pensionsordning under Din pension. Du kan også bruge pensionsinfo.dk.
  • Tilmeld din ledsager. Når du tilmelder dig, kan du samtidig også tilmelde din ledsager.
  • Vi begrænser deltagerantallet, så alle har mulighed for at følge med og stille spørgsmål. Bliver du forhindret i at deltage, må du derfor meget gerne melde afbud samme sted, du tilmeldte dig, eller ved at skrive til moede@pka.dk. Ved for få tilmeldte tilbyder vi dig en ny dato.

 ​Genvej til tilmelding​

Særligt benyttede sider på dbio.dk