Præsentation af kandidater

2 kandidater har indsendt valgoplæg, som præsenteres her i alfabetisk orden.

Gitte Rees-Andesen

Gitte Rees-Andersen
Kære Dbio
 
Jeg er glad for at være medlem af lige netop denne fagforening og min interesse for dbio's politik er steget gennem de sidste år.
 
Jeg synes det kunne være spændende at være en del af regionsbestyrelsen, så jeg vil gerne stille op til suppleringsvalget til generalforsamlingen d. 13.09.2017.
 
Lidt om mig:
Jeg er vagtgående bioanalytiker på klinisk biokemisk afdeling på Rigshospitalet.
Jeg er en positiv og social persen og jeg interesserer mig meget for mit fag og ikke mindst for min arbejdsplads.
Jeg er i år blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant, og dette har kun forstærket min nysgerrighed for hvordan vi trives mens vi er på arbejde.
Især det gode psykiske arbejdsmiljø er blevet lidt af en mærkesag for mig.
Som medlem af regionsbestyrelsen håber jeg derfor at kunne bidrage med mit engegement og med min nye viden om arbejdsmiljø.
 
Mange hilsner,
Gitte Rees-Andesen
 

Helle Pedersen

Helle Pedersen
Kære Medlemmer i Dbio-Hovedstaden.
 
Jeg vil gerne opstille til medlem af Dbio-Hovedstadens regionsbestyrelse. Jeg har tidligere været medlem i en periode mens jeg var tillidsrepræsentant.
Jeg hedder Helle Pedersen, og er ansat på Centrallaboratoriet på Bornholms Hospital. Her har jeg været ansat siden 1991. 
 
Jeg var ansat som vagtbærende bioanalytiker indtil september 2014. I perioden 2005 til 2014 var jeg TR, et arbejdet jeg var rigtig glad for, og som jeg ind imellem savner. I min tid som TR var jeg som tidligere nævnt medlem af Regionsbestyrelsen i en valgperiode. I september 2014 blev jeg konstitueret afdelings bioanalytiker for biokemi/hæmatologi/koagulation. Og i november 2015 blev jeg ansat som afd. Bioanalytiker.
 
Grunden til at jeg stiller op til regionsbestyrelsen, er at jeg gerne vil deltage i DBIO´S arbejde for medlemmerne. Jeg har fra mit virke som TR haft ”fingeren på pulsen” og via den vej haft mulighed for input/inddragelse.
 
Idet Dbio er en fagforening for Laboranter/Bioanalytikere vagtbærende/ikke vagtbærende/ afdelings bioanalytikere/Ledende Bioanalytikere. Så skal Dbio favne og varetage medlemmer med forskellige funktioner og specialer, samt medlemmer fra både store og små Laboratorier/Hospitaler og dermed de forskellige interesser og ønsker medlemmerne dermed kan have.
 
Det er vigtigt at vi som fagforening er en organisation, som fremmer samarbejdet og respekten for hinandens arbejdsfunktioner og specialer, og dermed bliver organisationen en stærk samlet gruppe. Dette vil jeg gerne medvirke til.
 
Jeg mener også at det er vigtigt at Regionsbestyrelsen er sammensat således, at Dbio´s medlemmer er bredt repræsenteret i bestyrelsen, hermed også bl.a. mellemledere. Jeg har som sagt tidligere været i Regionsbestyrelse, og kender til de krav og arbejdsopgaver der er, og jeg vil gerne tage del i dette arbejde.
 
Jeg har desværre ikke mulighed for at deltage i generalforsamlingen d. 13/9, da jeg er til DEKS bruger møde i Odense. Men jeg håber ikke at det vil mindske min mulighed for at blive valgt.
 
Med venlig hilsen
Bioanalytiker
Helle Pedersen

Særligt benyttede sider på dbio.dk