Foredrag om forebyggelse og håndtering af stress v/Henrik Lyng
Stress - Forebyggelse, håndtering og vejen tilbage
Den 11. oktober holdt psykolog Henrik Lyng et oplæg om stress for 51 medlemmer.
Hovedpunkterne var: Årsager – Forebyggelse - Håndtering – Tilbage til hverdagen.
Ved at spørge personer med stress om årsagen, viser det sig, at 51% er arbejdsrelateret, 43% er en kombination af privatliv og arbejde, og 6% skyldes udelukkende privatlivet. Symptomerne kan være mange, og forskellige fra person til person. Der kan gå lang tid fra de første symptomer til erkendelsen af stress.
Henrik Lyng kom med mange bud på hvad man selv kan gøre for at forebygge stress – ikke alle lige anvendelige i vores arbejdssituation. Også redskaber til hvordan man vender tilbage til hverdagen, og hvordan man som kollega kan
hjælpe en stressramt tilbage til arbejdspladsen, blev gennemgået.
Materiale fra aftenen kan hentes på http://www.beredskabspsykologi.dk/ (det anbefales at benytte internet explorer) - login. Kode: BIO17
Du kan også Trykke her for at tilgå pdf filen