Kandidaterne til forretningsudvalget var på besøg

​Mandag den 4. maj afholdte dbio-Sjælland valgmøde, hvor medlemmerne havde mulighed for at møde de tre kandidater, Martina Jürs, Katja Wienmann Bramm og Louise Hjortsø Oldenburg, der er på valg til næstformandsposten i dbio.

Mødet startede med at de tre kandidater hver fik 10 minutter til at holde deres oplæg. Herefter var der mulighed for, at medlemmer kunne spørge ind til, hvad kandidaterne havde holdt oplæg om, og ligeledes stille spørgsmål om det, der optager medlemmerne. Der var en stor spørgelyst fra de fremmødte medlemmer, og der kom hurtigt en god debat i gang. Der var bland andet spørgsmål om, hvordan den fremtidige uddannelse bliver, hvordan dbio kan takle udfordringen med, at lederen er i samme fagforening som basisgruppen, arbejdsmiljø, synlighed og meget mere. Desuden blev alle kandidater spurgt ind til, hvilke fokusområde de gerne vil arbejde med, hvis de blev valgt.

I løbet af maj måned besøger de tre kandidater de andre regioner. Den 26. maj 2015 starter valget til næstformandsposten, og du skal have afgivet din stemme elektronisk senest den 9. juni 2015 kl. 12:00. Du kan læse mere om valget her: http://www.dbio.dk/servicemenu-og-genveje/om-dbio/fuvalg15/Sider/side.aspx

Særligt benyttede sider på dbio.dk