Simi Jan blev til Steffen Jensen

Simi Jan var et godt valg. Hun blev dog forhindret i at komme pga. sit journalisthverv. Steffen Jensen kom i stedet for - og det blev det bestemt ikke ringere af.

dbio-Syddanmark

​244 medlemmer deltog i det årlige medlemsarrangement.

Det var niende år i træk, at dbio-Syddanmark havde inviteret til medlemstræffet - og der er stadig stor søgning til arrangementet.

1-2015
2-2015
3-2015
4-2015

Arrangementet startede med velkomst af regionsformand Hanne Nielsen Bonde - og gik herefter sin slagne gang med julemad, et oplæg ved en kendis og lotteri.

5-2015
6-2016

Maden var den traditionelle julefrokostmenu - og da den var indtaget kom aftenens oplægsholder.

7-2015
8-2015
9-2015
10-2015
11-2015
12-2015
13-2015
14-2015
15-2015
16-2015
17-2015
18-2015
19-2015
20-2015
21-2015

I år havde dbio-Syddanmark aftalt med Simi Jan, at hun skulle komme og fortælle om sit arbejde.
Hun kom dog ikke, fordi TV2 fik brug for hendes journalistiske kompetencer som udenlandskommentator.
TV2 tilbød at Steffen Jensen kunne komme i stedet for - og dbio -Syddanmark takkede ja - og det var et godt valg.

22-2015
23-2015

Steffen Jensen fortalte om journalistikkens udvikling gennem de år, han havde været med.
Han er oprindeligt uddannet arkæolog, men havde brug for et studiejob mens han deltog i udgravningen under sit studie. Dengang kunne man ikke tage S.U. med til udlandet.
Han sendte derfor reportager hjem fra Israel - og forsøgte at få fat i gode historier: I den forbindelse fortalte han, hvordan journalisterne blev brugt/misbrugt af de stridende parter i Israel til at få rejst en folkestemning imod et forbud mod en demonstration, der aldrig havde skullet gennemføres.

Steffen Jensen fortalte videre om, hvordan han engang - på grund af et godt sovehjerte - ikke opdagede at det hotel, han havde været indkvarteret på, blev bombet, evakueret og genbeboet, før han næste morgen blev ringet op af en meget ophidset redaktør fra Danmark, der gerne ville have en historie om, hvad der egentlig var sket i løbet af natten.

Der var flere gode anekdoter og tiden gik godt i Steffen Jensens selskab.

24-2015
25-2015

Herefter blev lotteriet afviklet med Hanne Nielsen Bonde ved mikrofonen og de to trækkerdrenge, der for rundt i lokalet og afleverede gaver til de heldige vindere.

Aftenen sluttede til tiden og deltagerne kunne tage bus/bil og køre hjem efter en god dbio-Syddanmark oplevelse.

Næste år er der så jubilæum, det er tiende gang medlemsarrangementet afvikles, så regionsbestyrelsen lægger hovederne i blød for at finde på noget særligt godt i anledning af jubilæet.

Særligt benyttede sider på dbio.dk