Regionsbestyrelsens beretning 2017-2018

Læs beretningen om Regionsbestyrelsens arbejde i 2017-2018.

dbio-Hovedstaden

Af Lone Bojesen, webredaktør 

Regionsbestyrelsen i dbio-Hovedstaden har som sædvanligt udarbejdet en beretning om Regionsbestyrelsens arbejde siden sidste generalforsamling. Læs den vedhæftede beretning i denne nyhed eller hold dig orienteret om generalforsamlingen på siden Generalforsamling - 2018.

Delegeret til kongressen

På generalforsamlingen skal der vælges medlemmer til regionsbestyrelsen og delegerede til kongressen.

Overvej om du kunne være interesseret i at blive delegeret til kongressen, som er dbios øverste myndighed.

Som delegeret kan du fremsætte forslag til behandling på kongressen om alt fra kontingentforhold, dbios struktur og til faglige strategier.

I den kommende kongresperiode afholdes den ordinære kongres d. 20. og 21. november i Odense.
 
Som forberedelse til kongressen afholder Regionsbestyrelsen 2 fyraftensmøder med de delegerede.

  • Første møde vil være torsdag d. 4. oktober, og her vil vi drøfte eventuelle forslag til kongressen, hvor fristen er 9. oktober.
  • Andet møde vil være torsdag d. 15. november, hvor vi vil forberede os på kongressens behandling af de indkomne forslag.

Man er som nævnt valgt som delegeret for de næste 3 år. Man skal derfor også træde til, hvis det i perioden bliver nødvendigt med en ekstraordinær kongres. Regionsbestyrelsen kan også i løbet af perioden indkalde til møde, enten hvis der opstår et behov for at diskutere udvalgte emner med de delegerede – eller for at orienterede om status for beslutningerne på kongressen.

Opstilling og valg af kongresdelegerede sker på selve generalforsamlingen den onsdag d. 19. september. Det er dog muligt at stille op pr. fuldmagt, hvis man skulle være forhindret den dag.

Hvis du er interesseret i at stille op som delegeret, kan du også meddele dette til Regionskontoret på mail: dbio-hovedstaden@dbio.dk

Særligt benyttede sider på dbio.dk