Fællesmøde for TR og AMiR

TR og AMiR har haft besøg af Pia Ryom, der er ledende psykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg.

Af Rikke Skall, webredaktør

På det årlige fællesmøde for TR og AMiR, havde repræsentanterne fornøjelsen af at høre et meget interessant og relevant oplæg fra Pia Ryom. Pia Ryom er til daglig leder af Arbejdsmedicinsk Klinik og behandler de af vores kollegaer, der må bukke under for stress og dårligt arbejdsmiljø.

Som det er nu, har vi alle muligheder for at have en godt psykisk arbejdsmiljø. Vi har så mange redskaber og evner. På hjemmefronten har vi også alle muligheder for at gøre det så nemt som muligt.

Hvad er det så der gør, at det er så svært for så mange mennesker? Hvad er det for et samfund vi er ved at udvikle?

Mennesker i dag vil ikke have at livet gør ondt, vi vil have det hele. Alt skal være positivt og materialistisk.

Tingene skal være 120 procent og vi forlanger rigtig meget af os selv og andre.

Vi er hurtige til at forsvare os selv fremfor, at prøve at se tingene fra flere sider. Vores barmhjertighed over for os selv kan ligge et meget lille sted.

Vi skal lade være med at være så hårde over for os selv. Vi skal passe på med at tale de positive oplevelser ned. Lad være med at finde en undskyldning for at det gik nemt, men i stedet glæde sig over det.

 Arbejdsmiljø

Fælles TR3

Rammernefor et godt arbejdsmiljø kommer fra arbejdspladsen og arbejdsglæde kommer ikke af løn.

Arbejdsglæde og taknemmelighed er vigtig for hele vores liv. Både privat og på job.

Omgangstonen er meget vigtig for arbejdsmiljøet. Det er vigtigt at spørge ind til det positive både på arbejdspladsen og for kollegaerne.

Vi skal have den hårde jargon væk.

En hård omgangstone kan, ifølge Pia Ryom, give et forsvarsklima på arbejdspladsen, hvor det bedste forsvar er et angreb.

Det øger stressniveauet, og arbejdsmiljøet kan blive destruktivt, forklarer Pia.

Man tror, man har mindre indflydelse, end man rent faktisk har, og der er risiko for det, som Pia Ryom kalder for tillært hjælpeløshed.

 Man opgiver, før man overhovedet kommer i gang. Det svarer til at gå i første fase af en stressudvikling. Du er hele tiden alert. Hele tiden på vagt.

Føler hele tiden, at du skal have alle antenner ude, fordi du føler, der kan komme et angreb når som helst og hvor som helst fra, siger Pia Ryom og uddyber:

Fælles TR8

 Det er farligt, når ens normalitetsbegreb fader ud på den måde, fordi man ændrer sig i forhold til, hvordan man ellers ville have opført sig.

Man kan for eksempel blive helt overrasket over tonen, hvis man starter på en ny arbejdsplads.

Humor kan nedgøre

Hvis ledelsen har en hård omgangstone, får medarbejderne det også, ifølge Pia Ryom.
Fælles TR4

Dårlig omgangstone smitter. Og så bliver det virkelig svært at være i sådan et arbejdsmiljø, siger hun.

Hun understreger desuden, at tonen kan opfattes meget forskelligt. Også humor kan være en hård omgangstone.
Man tror, man spreder humor og god energi på arbejdspladsen, men i virkeligheden oplever andre det som sådan en spand kold vand i hovedet, siger Pia Ryom

Kendetegn på mental robusthed

Pia Ryom talte også om den mentale robusthed. Hvis man som person besidder en mental robusthed har man en evne til at vende det negative til noget positivt. 

Mentale robuste personer  kender sine styrker og tænker positivt, og er i stand til at selvregulere. Disse personer besidder også evnen til kunne sige pyt.

Fælles TR1

Man skal vælge sine kampe med omhu og ikke bruge unødige kræfter og resoucer på noget som ikke har den store betydning.

Derudover er det vigtigt at kunne acceptere de vilkår man har at arbejder under og man skal kunne tåle modgang.

Man skal også være bevidst om at der i enhver negativ periode/situation findes noget positivt og erkende at man bliver stærkere af modstand. 

Behovsudsættelse

Blandt andet var der én ting som Pia Ryom sagde, som nok kræver lidt af repræsentanterne for at indføre i afsnittene. Det er meget vigitgt for Pia Ryom at vi gør op med milimeter retfærdigheden på arbejdspladsen. Det er vigtigt at vi  som medarbejdere og kolleager kan sætte sine egne behov til side.

Vi skal se os selv som en helhed og det gavner ikke nødvendigvis i gruppen, at alt skal være retfærdigt. Er der enkelte medarbjdere der måske får lov til et kursus eller fleksible mødetider, så skulle det gerne i den sidste ende gavne alle medarbejdere i den gruppe og gerne løfte det psykiske arbejdsmiljø, samt sænke stressniveauet for den enkelte medarbejder.

En rigtig interessant formiddag med rigtig mange gode råd og vejledninger fra Pia Ryom, hvor en af hovedbuskaberne var at fokusere på målet fremfor alle de ydre ting der kan bremse det.

Problemer der ikke bliver løst, bliver til følelser.

Særligt benyttede sider på dbio.dk