Jubilæumsarrangement for medlemmer i dbio-Syddanmark

9 gange har der været medlemsarrangement i dbio-Syddanmark. Det tiende - og foreløbig sidste - afholdes den 11. januar 2017 på Comwell i Kolding.

dbio-Syddanmark

Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør 

Regionsbestyrelsen, (RB), har besluttet, at det tiende og sidste medlemsarrangement skal holdes i januar måned 2017. Den 11. januar er der lavet aftaler med Comwell i Kolding om arrangementet.

Grunden til, at arrangementet rykker fra efterår til efter nytår er, at generalforsamlingen i år (2016) er rykket til september måned efter en kongresbeslutning.
Generalforsamlingen holdes den 12. september 2016.

Begge datoer er så langt ud i fremtiden, at de fleste medlemmer nok vil have mulighed for at reservere datoerne - derfor meldes datoerne ud allerede nu.

Med hensyn til medlemsarrangementet arbejder RB med en spændende form for underholdning - ligesom det overvejes, at der denne gang ikke bliver buffet, hvor de lange køer tager både tid - og noget af fornøjelsen ved at være sammen med kolleger.

Så snart der er nyt om underholdningen ved medlemsarrangementet og om programmet på generalforsamlingen, vil du kunne læse det her på siden.

Særligt benyttede sider på dbio.dk