Hvad kan man få for fire kroner om måneden

En A-kasse, der fortsat vil kunne levere optimale ydelser. DSA - Danske Sundhedsorganisationers A-kasse - har hævet administrationsbidraget.

dbio-Syddanmark

Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør 

Delegeret forsamlingen i DSA har godkendt en stigning i administrationsbidraget på fire kroner om måneden.

Behovet for stigningen hænger sammen med de øgede udgifter, der er kommet i kølvandet på beskæftigelsesreformen.
DSA skal - som følge af folketingets beslutninger på beskæftigelsesområdet - kunne agere endnu mere i forbindelse med ledige medlemmer.

Reformen har betydet, at DSA siden maj måned har fået en ny struktur og etableret tre regionale lokationer i Jylland. 

Der er gennemført:

  • en opnormering med 5 karrierekonsulenter
  • implementering af et nyt kontaktforløb med ledige 
  • IT understøttelse for at leve op til reformens krav om digitale værktøjer til medlemmer
    og kommunikation med jobcentre mv.

Beskæftigelsesreformen havde første IT implementering 1. juli 2015 og herudover følger to større implementeringsprojekter i januar og april 2016 og der er tale om en stor forandring og opgave, som skal løftes.
Udgifter til at løfte reformen på IT-området er store og for indeværende år højere end først antaget.

DSA er kommet godt fra start og var på plads i juli til starten på beskæftigelsesreformen.

Reformen giver øgede samtaler med ledige, fælles samtaler med jobcentre, og DSA's mål er at løfte reformen med kvalitet og se den hyppigere kontakt og øget geografiske tilstedeværelse som en positiv udvikling på vores service og ydelser til ledige medlemmer.

DSA har formuleret 5 serviceløfter:

DSAserviceløfter

Du kan læse mere om DSA's serviceløfter her

Og så fremhævede Formand for DSA, Anni Pilgaard, en god grund til, at medlemmerne skal bruge A-kassen og ikke deres tillidsrepræsentant (TR), hvis de har vanskelige spørgsmål i forbindelse med understøttelse, ledighed og efterløn:

Den lovgivning, som A-kasse systemet reguleres efter, fylder 20 000 sider.
De holder sig opdaterede indenfor området i DSA, og det kan man ikke forlange af sig TR.

Særligt benyttede sider på dbio.dk