E eller I, S eller N, T eller F, J eller P

Repræsentanterne, der deltog i dbio-Syddanmarks temadag om samarbejde med dem, der er anderledes end de selv er, fik afdækket deres egen personprofil. De fik også en begyndende forståelse af, hvordan de kan styrke samarbejdet med andre.

dbio-Syddanmark

Af Dinah Sloth Andersen, webredaktør 

​Regionsansvarlig for tillidsrepræsentanterne i dbio-Syddanmark, Trine Rasmussen, bør velkommen til 28 tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter (alle kvinder). Trine havde glædet sig til temadagen, og var nysgerrig på indholdet, der gerne skulle styrke repræsentanternes arbejde ude blandt kollegerne på arbejdspladserne.

Trine bød herefter velkommen til dagens oplægsholder, Gitten Hammershøj.

Gitten præsenterede sig selv, og lagde i sin indledning især vægt på, at dagens fokus ligger på, hvordan den enkeltes profil skal bruges; at der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert, normalt eller unormalt.
Gitten fortalte også, at hendes materiale er udarbejdet på basis af den tyske psykolog, Carl Gustav Jung.

Temadagen var delt op i 5 dele

De 4 dele - af hver cirka en times varighed - blev brugt til, at den enkelte deltager fandt ud af hvilken delprofil, der passede på hende.

Resten af dagen blev brugt til at arbejde med "Teamdiamanten"
Via de profiler, som passede til den enkelte, fandt hun frem til om hun var "Behovsafdækker", "Værdiadvokat", "Visionsprofet", "Ideformidler", "Analysator", "Organisator", "Realisator" eller "Vedligeholder".
Der er altid to af de ovenstående, som hører til den enkelte - og den ene af dem er mere fremtrædende end den anden.

Dagens program gav indsigt i, hvorfor samarbejdsparter en gang imellem reagerer anderledes end man forventer - og hvorfor man kan blive irriteret, når der ikke sker det, man forventer.

2018-gitten-hjemmeside

Der var ros til Gitten for det, hun havde lært deltagerne - og også til dbio-Syddanmark for at have arrangeret dagen.

På temadagen blev der arbejdet intensivt med profilerne. Det er også muligt at tage testen på nettet - selv om den måske ikke giver så retvisende et resultat, som en hel temadag om emnet.

 

Testen kan tages på www.jobindex.dk/personlighedstest

Repræsentanterne kan hente materialet fra temadagen på insite.

Særligt benyttede sider på dbio.dk