MTU og mobning - dbio-Syddanmark holder anti-mobbe-uge. Nyhed 1 af 2 om mobning

Ved gennemgangen af MTU'erne på laboratorierne i Region Syddanmark har det flere steder vist sig, at der er personale, der føler sig mobbet. Det vil vi i dbio-Syddanmark gerne hjælpe med at standse. I uge 10 kommer der derfor to artikler om mobning.

dbio-Syddanmark
2017-mobbevaerkteoj

Af Hanne Nielsen Bonde, regionsformand 

 I efteråret 2016 gennemførtes den årlige medarbejder- tilfredshedsundersøgelse (MTU) på region Syddanmarks arbejdspladser. Efter at resultaterne er blevet samlet og frigivet til de enkelte afdelinger er man nu mange steder i gang med at gennemgå dem, finde fokuspunkter og lave handleplaner. Dette sker i et samarbejde mellem tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledelserne.

Regionsbestyrelsen i dbio-Syddanmark er i den forbindelse blevet opmærksom på at der dukker flere besvarelser op, hvor medarbejdere svarer ja til,at de inden for det sidste stykke tid har oplevet sig mobbede.

Tillidsrepræsentanterne spørger nu ind til, hvordan de skal takle dette, set i lyset af at besvarelserne jo er anonyme. Hvordan stoppes noget, man ikke kan komme helt tæt på?

Anonymiteten i besvarelserne er vigtig, men ses samtidig nogen steder som en hæmsko for at lave detaljerede handleplaner.

Regionsbestyrelsen vil gerne støtte det arbejde der gøres rundt omkring, og lave fyraftensmøder 4 steder i regionen for medlemmer, hvor vi kan drøfte emnet og måske komme tættere på mobning og dets natur.

På næste regionsbestyrelsesmøde i marts måned vil vi lave en nærmere planlægning af disse fyraftensmøder og så vil I høre nærmere om hvornår vi kommer ud på de enkelte institutioner.

Indtil da kan I læse mere om emnet her på hjemmesiden, både i dag og på torsdag, hvor der kommer mere om emnet.

2017-mobninghvadnu

Her får du først en pjece, der beskriver, hvad mobning er, og hvad der kan gøres ved det.

Hent pjecen: Mobning et værktøj  her. Pjecen er fra BAR service og tjenesteydelser

Derudover kan du hente pjecen Guide til mobning - MTU som Region Syddanmark har produceret.

Se mere om mobning i løbet af ugen

Særligt benyttede sider på dbio.dk