Ambitiøse kvalitetsmål og mere patientinddragelse - samt udfasning af akkreditering

Det er - kort fortalt - essensen af det kvalitetsprogram (det nationale ledelsesprogram), som regeringen, regionerne og kommunerne blev enige om ved økonomiforhandlingerne i 2016..

dbio-Syddanmark

 Af Hanne Nielsen Bonde, regionsformand

Det nationale ledelsesprogram
Ved økonomiaftalen i 2016, som blev indgået af regeringen, regionerne og kommunerne, blev man enige om en række nye principper for kvalitetsarbejdet på sundhedsområdet.
Kvalitetsarbejdet skulle ligge inden for rammerne af et samlet kvalitetsprogram.
Som led i aftalen blev det besluttet at udfase akkreditering efter den danske kvalitetsmodel på offentlige sygehuse og det præhospitale område.

trippleaim


Det nye kvalitetsprogram
Det nye kvalitetsprogram tager afsæt i Triple-Aim-tilgangen, der har fokus på:

  • Forbedret sundhedstilstand i befolkningen
  • Høj patientoplevet kvalitet
  • Lavest mulige omkostninger per behandlet borger.

Sådan kan målene nås

For at opnå de tre mål, skal der etableres en forbedringskultur, der understøtter frontmedarbejdernes motivation for hele tiden at forbedre kvalitet, patientsikkerhed og effektivitet.

Kvalitetsprogrammets principper

Kvalitetsprogrammet er funderet på nedenstående principper:

  • Få ambitiøse, nationale mål for kvaliteten
  • Systematisk inddragelse af patienternes behov
  • Stærkt ledelsesfokus
  • Systematisk brug af tidstro data og datadrevet forbedringsarbejde
  • Åbenhed om resultater.

Kvalitetsprogrammets hovedelementer
Hovedelementerne i det nye kvalitetsprogram er:

  1. Nationale mål for sundhedsvæsenet
  2. Etablering af lærings- og kvalitetsteams på udvalgte områder
  3. Nationalt ledelsesprogram

De nationale mål udstikker den overordnede retning for arbejdet med at løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet. De nationale mål skal kobles til lokale kvalitetsindsatser, der adresserer lokale kvalitetsudfordringer og bidrager til opfyldelse af de nationale mål.

Det Nationale Ledelsesprogram skal

2017-Netionalt-ledelsesforu
  • Der skal afvikles to hold, som hver har 40 deltagere. Herefter besluttes det, om man vil købe to hold mere. Som udgangspunkt forventer Danske Regioner fire hold, men det afhænger af evalueringerne fra første runde.
  • Hvert forløb kommer til at strække sig over et år, og 40 andre deltagere vil få buddet, når det første hold har afsluttet deres forløb.
  • Hold 1 starter midt i maj 2017, og det første hold af deltagere er blevet udpeget af de fem regioner. I Danske Regioner ved de ikke endnu, om det også bliver sådan med det næste hold, eller om der bliver mulighed for at ’søge’ om at deltage. Det er der ikke taget stilling til endnu.
  • På det første hold deltager en ledende bioanalytiker: Majbritt Wagner-Eckert fra Region Sjælland.
  • Konsulentfirmaerne Implement og LEAD har vundet udbuddet.

I dbio-Syddanmark vil vi holde øje med processen og forsøge at øve indflydelse på udvælgelsen, så der kan komme flere bioanalytikerledere med på de efterfølgende hold.

Særligt benyttede sider på dbio.dk