Cøliaki i barndommen

Cøliaki er en kronisk autoimmun tarmsygdom, hvor proteinet gluten giver en inflammatorisk reaktion i tyndtarmens slimhinde.

Tarmens overflade areal (tarmvilli) bliver ødelagt og krypterne krymper. Dette kaldes krypthypertrofi.

Krypthypertrofi medføre at tarmen fungere dårligere og alle næringsstoffer ikke bliver optaget som de skal. Tarmens slimhinde kan genoprettes og vedligeholdes med en kost hvor gluten undlades.

Ved mistanke om cøliaki vil den første undersøgelse som regel være en blodprøve hvor man bl.a. måler transglutaminase antistof.

Det er ikke altid man kan påvise cøliaki i blodprøven og den eneste undersøgelse, der med sikkerhed kan fastslå om man har cøliaki, er en vævsprøve (biopsi) fra tyndtarmens slimhinde.

Patologisk institut laver vævssnit af biopsien, så forandringer i slimhinde kan ses. Undersøgelsen bør udføres mens patienten er på glutenholdig kost. Marsh klassifikation 0-3 anvendes, så forandringer kan inddeles efter sværhedsgrad.

Efter diagnostisering henvises patienten til en klinisk diætist. Vejledningen er individuel og det anbefales at kosten max indeholder 20 mg gluten pr. uge.

For at undgå gluten i kosten, er der mange fødevare der skal undlades. Det er vigtigt at læse varedeklarationerne for helt at undgå at spise det man ikke kan tåle.

I dag er der et stort udvalg af glutenfri produkter i butikkerne og der findes mange opskrifter til glutenfri kost, samt pjecer med vejledning om cøliaki.

Behandlingen af cøliaki er livslang med en diæt uden gluten. Der ses en lille arvelig tendens, men præcise årsager til sygdommens udvikling, er ikke fuldt afdækket.

 

Efter de to spændende oplæg var der brød og pålæg.