Bioanalytikere i natmændenes spor rundt i København
47 medlemmer mødte op ved Absalons statue på Højbro Plads for at deltage i Natmandsturen. Selv om der var brug for paraplyer og regntøj på turen, blev det en meget spændende oplevelse, hvor vi så og hørte om natmændenes liv.
Foto og tekst: Lotte Christensen
Program:
Natmandstur - følg i natmændenes spor rundt i København
19. juni 2014
Kl 17.00
Mødested: ved Absalons statue på Højbro Plads
Turen varer ca. 1 time og 15 minutter og slutter i Sct. Peders Stræde.
Natmændene udgjorde i 300 år den absolutte bund af det danske samfund. Natmænd var bødlens hjælpere, fjernede og begravede henrettede forbrydere, døde dyr, tømte latrinspandene og andet arbejde, som ingen respektable borger ville røre ved. Natmændene og deres familier levede i et parallelsamfund, som fungerede efter deres egne regler og udviklede deres eget sprog.
Billeder fra turen:
1. hold klar til en kort introduktion om natmændene, inden guiden tog holdet med på en tur rundt i de Københavnske gader med 6 stop undervejs.
2. hold fik ligeledes en kort introduktion af deres guide. Det er dette hold som følges på resten af billederne.
Natmændenes opgaver var blandt andet at tømme latriner - derfor 1. stop i Magstræde. Mag = lokum. Her lå byens eneste offentlige nødtørftshus som den gang lå i strandkanten. Natmændene kendes tilbage fra 1600-1700 tallet.
2. stop på Nytorv, hvor byens Kag lå frem til 1780. Kag = 8-kantet forhøjning med et strafferedskab. Her hjalp natmændene bødlerne i forbindelse med afstraffelser og henrettelser af borgere.
Mindeplade på den 8-kantede forhøjning.
Forhøjningen findes lige ved domshuset.
3. stop - stadig på Nytorv - her findes i brolægningen en skitse af Christian 4.´s 3. og 4. rådhus. Her var også stadens avlsgård med stalde og det centrale kødmarked. Natmændene afhentede selvdøde dyr og afpelsede og kørte dem på lossepladsen mod betaling fra ejerne. De ville ikke selv røre de selvdøde dyr, da de opfattede det som noget uforklarligt og dermed forhekset.
4. stop ved Helligåndskirken. Her fik vi indsigt i natmændenes og deres familiers liv og hvordan de hverken kunne blive døbt, gift eller begravet, da de ikke blev betraktet som mennesker og dermed var æreløse.
Det gjalt alle i familien og sønnerne overtog fædrenes job. Man kunne heller ikke gifte sig ud af "natmandsstanden" - ligesom man selv blev natmand, hvis man giftede sig med en fra natmandsfamilien.
Man forbandt dem med hekseri og forbannelser og dette kunne natmændene bruge som middel til at få en rimelig betaling for deres arbejde.
Man mener der fandtes ca. 10 natmandsfamilier i København. Der var selvfølgelig også natmænd i resten af landet, men i de mindre byer nok kun en enkelt familie.
5. stop ved Københavns Universitet ved Vor Frue Kirke. Her fortalte guiden om natmændenes samarbejde med lægestanden, hvor de blandt andet solgte lig og menneskeknogler.
6. og sidste stop i Sankt Peder Stræde med kig til Valkendorfs Kollegium. Her boede forfatteren Steen Steensen Blicher (SSB), som har skrevet flere noveller og bøger om natmændene. Da København blev kloakeret i slutningen af 1800-tallet og dødsstraffen blev afskaffet, var der ikke længere behov for dem. Man havde derfor brug for at finde en måde, hvorpå de kunne blive indlemmet i samfundet. Her havde SSB blandt andet et forslag om, at isolere dem på 2 øer, og ved at fjerne alle børnene når de blev ca. 8 år ville de dermed uddød.
Det blev dog ikke dette forslag der blev gennemført, men derimod almindelig oplysning om deres værd og at de ikke var forheksede eller æresløse. Men da de ikke var registrerede havde de svært ved at få arbejde og mange blev vandrere/rakkere og var stadig ikke velsete. Mange af natmændene fortsatte i lignede job som skraldemænd og der blev også tømt latriner/lokummer helt frem til 1960, hvor de sidste lokummer blev nedlagt på Nørrebro.
