Hvad skal du arbejde med i fremtiden?

På regionsbestyrelsens seminar i november havde vi sat fremtidens bioanalytikerarbejde på dagsordenen. Vi havde inviteret sundhedsøkonom og professor Jacob Kjellberg til at komme med sit bud på emnet.

Her er et par af hans synspunkter:

I fremtidens sundhedsvæsen skal en stor del af opgaverne flyttes ud fra sygehusene og ind i borgerens eget hjem. Her skal en befolkning, der bliver ældre og ældre og som har flere og flere sammensatte sygdomsbilleder, behandles og kontrolleres.

storsemi

I 2015 skal den danske kvalitetsmodel revideres, og der skal handling bag de forskellige screenings- programmer. Til dette arbejde skal der indsamles mange data, og her kan bioanalytikerne også byde ind

Hvordan gør man det til glæde for borgeren, mest effektivt (billigst for samfundet) og med den bedste kvalitet?

Jo her kan bioanalytikerne deltage med deres kompetence i forhold til systematik, apparaturkendskab og sygdomslære. Det kræver måske et ændret ”mind-set” hos bioanalytikerne. Vi skal ud af laboratoriernes sikre rammer, hvor mange arbejdsopgaver i fremtiden vil blive mere og mere automatiserede, og ud i kommunerne.

I Region Syddanmark er der pt. ansat en bioanalytiker på Lysningen i Odense (se sidste fagblad) og Odense kommune er langt fremme med at hjemtage patienter fra sygehuset hurtigt.

Et af fremtidens paradokser er, at jo bedre sundhedsvæsnet bliver, jo større bliver efterspørgslen på ydelser, da flere sygdomskategorier kan behandles.

Det har vi nok ikke råd til. Der skal ses mere på hvad der kan betale sig .. og er vi parate til at tage den debat?

Der er mange opgaver til bioanalytikerne også i fremtiden.. vi skal bare selv opsøge og tage dem.

Læs et mere uddybende notat fra oplægget her:

Særligt benyttede sider på dbio.dk