Regionalt netværk for afdelingsbioanalytikere

Vil du være med i dbio's regionale netværk for afdelingsbioanalytikere? Et netværk, hvor du selv sætter dagsordenen for indholdet? Så læs videre....

Nu er muligheden her!
dbio har ved flere lejligheder hørt afdelingsbioanalytikere efterspørge regionale møder.

Møder: 

  • der kan danne rammen for netværksdannelse blandt afdelingsbioanalytikere på tværs af specialer
  • hvor konkrete ledelsesproblemstillinger fra egen hverdag kan drøftes i en tryg og fortrolig stemning
  • hvor der kan udveksles viden og erfaringer omkring håndteringen af disse.

Dette ønske imødekommer dbio nu!

Vi tilbyder afdelingsbioanalytikere en mulighed for at være med i regionale ledernetværk med tilknyttet facilitator.
Netværkene vil gå på tværs af bioanalytikerspecialerne.
Der er plads til max 20 afdelingsbioanalytikere i hvert regionalt netværk.

Formen for netværksmøderne vil være en kombination af:

  • Drøftelser af, hvad der optager jer lige nu rent ledelsesmæssigt
  • Drøftelser af specifikke emner fastsat af deltagerne i netværket
  • Refleksion over egen praksis 

Emnerne, som drøftes i netværket, besluttes af dig og de andre deltagere i fællesskab. ´
Det kunne være emner som:

  •  hvordan kan jeg arbejde med min egen udvikling, så jeg er bedst rustet som leder?
  •  hvordan afholder jeg MUS, så alle får et reelt udbytte?
  •  hvordan håndterer jeg at stå i krydspresset mellem egen leder og medarbejdere? 
  •  hvordan takles sygefravær og hvordan kan det nedbringes?
  •  hvordan engageres og motiveres medarbejdere i en meget travl hverdag?
  •  hvordan skaber vi ”luft” i vores driftsorienterede hverdag til de opgaver, som giver os ledere ny energi, nye idéer og inspiration?
  •  hvordan kommer man bedst igennem fusioner og hvilke parametre må ikke glemmes i omstillingen
  •  …og mange flere.

Tid
De regionale netværk mødes i alt 5 gange.
Den første gang vil der bl.a. blive forventningsafstemt blandt deltagerne samt afklaret emner, I ønsker at drøfte i jeres netværk.
Efter de fem mødegange kan netværkene vælge at fortsætte på egen hånd uden facilitator.

Datoer:

  • Møderækken i Region Syddanmark
  • Møde 1: 18/11 kl. 8.30 – 12.30
  • Møde 2: 22/1 kl. 12-16
  • Møde 3: 3/3 kl. 12-16
  • Møde 4: 16/4 kl. 12-16
  • Møde 5: 3/6 kl. 12-16 (bemærk datoændring i forhold til første indkaldelse)
Sted:
Stedet meldes ud til deltagerne senere.
Pris:
Den samlede pris for de 5 netværksmøder er 3500 kr.
Tilmelding:
Du tilmelder dig ved at sende en mail til Hanne Nielsen Bonde på hnb@syddanmark.dbio.dk
Tilmeldingsfrist er tirsdag d. 4. november 2014.
Facilitator:
Til hvert netværksmøde vil der være en facilitator, som sørger for at rammesætte og strukturere dialogen.
Facilitator i Region Syddanmark er Jette Ditlev, www.ditlev-consulting.dk
Har du spørgsmål vedr. ledernetværket, kontakt da Hanne Nielsen Bonde på tlf. 2125 7509

Særligt benyttede sider på dbio.dk