Temaaften med fokus på Tarmen

 

---

Kl. 16.30: Velkomst  v/ bioanalytiker Lise Buchardt, dbio-Hovedstaden

---

Kl. 16.35: Tarmslyng v/ overlæge Morten Lauritsen 
Morten fortalte om Ileus (tarmslyng), som er defineret ved at være en tilstand, hvor tarmpassagen er hindret.

Det kan være en farlig tilstand, hvor vurdering og behandling skal ske hurtigt - og hvor mange faggrupper skal samarbejde.

Det er ikke selve stoppet der er farligt, men de fysiologiske reaktioner, da der kan være væskemangel, påvirkning af nyrerne, hul på tarmen og sepsis.

Hvad gør man: Hvis der ikke er tale om Iskæmi, så opretter man væskebalance. Derudover tages blodprøver, laves CT-skanning og sonde og kateter lægges. Der gives også antibiotika. Operation kan også komme på tale.

Et bud på forbedringer i behandlingen af Ileus i fremtiden er operationsteknik (kikkert), væskeoptimering, tværfagligt samarbejde, forskning i genetik og markører.

Der er flere kvinder (54%) med Ileus end mænd (46%).

Ud af 1000 højrisiko-patienter havde 49% Ileus og 36% var over 75 år.

---

Kl. 17.10: Tyktarmskræft v/ overlæge Peer Wille-Jørgensen
Kræft i mave og tarm er en af de hyppigste kræftformer i DK - ca. 5770 pr./år.

70% = endetarms- og tyktarmskræft.

Endetarmskræft: kvinder = 41% og mænd = 59%.

Tyktarmskræft: kvinder = 52% og mænd = 48%.

Hvorfor: Normal tarmepitel -> polyp -> cancer.

Tarmkræft udvikles normalt over 10-15-20 år, men der er dog arvelige former (4-5%), hvor der udvikles mange polypper i puperteten. Hvis disse ikke fjernes kan de udvikles til cancer i løbet af 3-5 år og i visse tilfælde 1-3 år.

Der er indført screening for tarmkræft for ca. 1 år siden, hvor fæces undersøges for blod. Ved positiv -> koloskopi.

Hvis der er tale om tarmkræft følges det op af CT-skanning, ultralydsundersøgelse og i visse tilfælde MR-skanning, for at se hvor langt tumoren er vokset ud i vævet. Herefter foretages operation med eventuelt en skopi til følge.

Efter 5 år overlever 45% med tyktarmskræft og 48% med endetarmskræft.

---

---

Kl. 18.00: Crohns sygdom v/ professor Ove Schaffalitzky de Mukadell
Crohn og Colitis Ulcerosa er en kronisk inflamatorisk tarmlidelse, der kan forekomme alle steder i tarmen - dog hyppigst i den nederste del af tyndtarmen.

Man ved ikke hvorfor det kommer, men man tror det skyldes genetiske faktorer relateret til betændelse, tobak (Crohn), NSAID, dysbiose (ubalance) samt infektion.

5-10/100.000 = Crohn og 5-15/100.000 = Colitis. Debutterer i 15-30 års alderen.

Diagnosen stilles efter diaré > 3mdr. og der udføres billeddiagnostiske undersøgelser og tjekkes for eventuelle patologiske fund. Der kigges også efter fistel/absesdannelse og infektion udelukkes. Der foretages også røntgen og eventuel MR-skanning.

Det kliniske billede passer ikke altid med hvordan tarmen ser ud.

Ofte hænger sygdommen sammen med andre sygdomme.

Behandlingen sigter mod at holde det i ro. Det sker med medicin, men en operation kan også komme på tale. 1/3-del af dem der bliver opereret bliver genopereret.

 Det er ikke påvist, at ændret kost virker, men måske allergenfri mad. Måske kan man behandle med bakterier. 

---

Kl. 18.35: Colitis Ulcerosa v/ overlæge Ole Haagen Nielsen
Forrige foredragsholder kom ind på mange af de samme emner og derfor er det ikke refereret igen.

Der var dog følgende yderligere oplysninger:

500.000 i DK har irritabel tyktarm (IBS).

Tror på sigt, at der vil blive brugt genetiske test til at finde den bedste behandling.

---

​	​
​	​

  

---

Kl. 19.50: Er en bæbank den nye blodbank? v/ post.doc. læge Trine Nielsen

Trine fortalte om forskning i brugen af bakterier til behandling af tarmlidelser. Der er ikke tale om patogene bakterier, men bakterier der er i symbiose med værten.

Tarmbakterier modner og former immumsystemet. De nedbryder komponenter i føden og hjælper til optagelse af vitaminer og mineraler samt omdanner galdesalte.

Undersøgelser af tarmbakterier viser, at vi har en unik bakterieflora.

Tarmbakteriefloraen påvirkes af alder, fødselsmetode, kost (amning/flaske), medicin, dyrekontakt og egen genetik.

Der er påvist sammenhæng mellem tarmfloraen og visse sygdomme fx. tarmsygdomme, autisme, sclerose, coloncancer, diabetes og åreforkalkning.

Forsøg med indgivelse af bakterier i sterile mus har vist, at man kan påvirke hjernen ift. opførsel og udvikling af fedme.

Siden 2010 er der kommet fart i forskningen med at afdække og identificere tarmbakterier.

De foreløbige resultater viser, at personer med få tarmbakterie-gener har højere fedt%, hjerte- karsygdomme og type 2 diabetes.

Man ved endnu ikke hvad der kommer først - sygdom eller ændret bakterieflora.

Man har set, at dyr der får antibiotika tager på i vægt - hvordan påvirker det mennesker?

Børn der får antibiotika de første 6 mdr. har højere risiko for overvægt i 6-7 års alderen.

Hvad kan man gøre for at få mange tarmbakterier? - en fæcestransplantation!

Man har lavet forsøg med personer med kraftig diaré og her havde det stor effekt.

Det tyder på, at det i fremtiden vil blive aktuelt med en "bæ-bank" og Trine opfordrede til sidst tilhørerne til, at gemme en fæcesprøve i fryseren.  

Herunder et par dias fra Trine´s oplæg.

---

Kl. 20.25: Mit liv med Stomi v/ Gisela Schjøtt

 Gisela er medlem af Stomiforeningen og hun tager rundt og holder foredrag om sit liv med stomi.

Hun fik stomi som 48 årig og har nu levet godt med den i 23 år.

Der er dog nogle udfordringer, som man må lære at leve med - og fordomme som man gennem oplysning må prøve at få afmystificeret.  

Da det ofte rammer unge mennesker er der i foreningen et særligt fokus på denne gruppe. Her fortæller og rådgiver jævnaldrene om, hvordan man takler kærester, sex og ungdomslivet med en stomi.

Gisela var en rigtig god fortæller og havde en positiv og humoristisk indfaldsvinkel, som satte et godt punktum på en rigtig spændende og lærerig aften. 

---

---