Bagende bioanalytiker blander sig med de kendte og kongelige

Der er ekstra god grund til at købe denne uges udgave af Billed Bladet, hvor Charlotte fra Den Store Bagedyst fortæller om sin store passion for mad og kemi.

Nyhed

Af Niels C. Jensen, journalist

charlotte_web1

Blandt prinser og prinsesser i Billed Bladet, kan man læse om Charlotte fra Den Store Bagedyst. Foto: dbio

Vi kender hende som Charlotte fra Den Store Bagedyst på DR1, men hun er faktisk også bioanalytiker.

Den 28-årige fynbo fortæller i denne uges udgave af Billed Bladet om, hvordan en stor interesse for mad kombineret med en nørdet interesse for kemi førte til, at hun valgte uddannelsen som bioanalytiker.

”Det blev bioanalytiker, fordi jeg var glad for den nørdede kemiside af uddannelsen, og fordi jeg tænkte, at det ville være for hårdt for mig at være kok. Jeg var meget glad for bioanalytiker-studiet, og bagefter fik jeg et drømmejob på Københavns Universitet, hvor jeg arbejdede med humane studier,” fortæller Charlotte Holm Brodersen til Billed Bladet.

Forsker i kræsne børn

Charlotte bor på Nørrebro sammen med sin kæreste, Jacob, og er nu i gang med at læse den toårige kandidatuddannelse Food Innovation and Health.

I fremtiden drømmer hun om at starte sin egen fødevarevirksomhed, lave en kogebog og noget med at forske i hvorfor børn er kræsne, og ikke mindst vænne dem af med at være kræsne.

I Billed Bladet kan du læse meget mere om Charlottes store passion for mad og hendes medvirken i Den store Bagedyst på DR1.

Særligt benyttede sider på dbio.dk