Dom ændrer arbejdsulykke-begrebet
Højesteret har i en ny dom ændret betingelserne for at få en arbejdsulykke anerkendt som en arbejdsskade
Af Helene Højgaard, arbejdsskadekonsulent
I november 2014 traf Højesteret dom vedrørende den nedre grænse for, hvornår der er tale om en arbejdsulykke i arbejdsskadelovens forstand.
Dommen betyder, at hvis en ulykke på arbejdet medfører mindre, forbigående skader, kan ulykken kun anerkendes som en arbejdsskade, hvis følgerne kræver behandling for at forsvinde eller mindskes. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis man får en diskusprolaps efter et pludseligt vrid i ryggen.
Såfremt en arbejdsulykke – uanset behandling – vil gå over af sig selv, er der som udgangspunkt ikke tale om en personskade (arbejdsulykke) i arbejdsskadelovens forstand, og med den nye dom vil sådanne skader ikke fremover kunne anerkendes som arbejdsulykke. Det kunne eksempelvis være et blåt mærke, som du har fået af en patient med voldelig adfærd og som vil ’gå over af sig selv’.
Forskel på arbejdsulykker og erhvervssygdomme
Det er vigtigt at skelne mellem arbejdsskadens karakter, idet arbejdsskader opdeles i 2 grupper – arbejdsulykker eller erhvervssygdomme.
En skade betegnes som en ulykke, hvis denne er sket pludseligt eller inden for 5 dage. Der kunne f.eks. være tale om en patient, der under en blodprøvetagning reagere ved, at vride din finger eller arm om eller du falder på en trappe på arbejdet, og først efter et par dage opdager brud på håndled.
Her kan der være tale om arbejdsulykker, hvor skaden ikke ’går over af sig selv’, og hvor der er behov for, at indberette personskaden som arbejdsskade.
Er der derimod tale om smerter, der opstår efter længere tids belastning, betegnes skaden som en erhvervssygdom. Det er f.eks. håndeksem, som opstår efter længere tids brug af handsker, eller smerter i fingrene efter længere tid arbejde med pippetteringsopgaver.
Disse former for skader opstår ofte på grund af en arbejdsbetinget belastning gennem længere tid.
Hvilken betydning har dommen for bioanalytikere med arbejdsskader?
Langt størstedelen af de arbejdsskader Danske Bioanalytikere hjælper medlemmer med, er skader i bevægeapparatet, som opstår i forbindelse med længere tids belastning i bioanalytikerarbejdet. Og i de tilfælde er der tale om erhvervssygdomme.
Den konkrete dom fra Højesteret omhandler alene arbejdsulykker, og derfor kommer dommen kun til at have betydning for de af dbio’s medlemme, som kommer ud for en ulykke/pludselig skade på arbejdet.
Danskere Bioanalytikere har de seneste par år haft et øget fokus på anerkendelse af bioanalytikernes erhvervssygdomme, idet vi ved, at bioanalytikere primært rammes af sygedomme i det finmotoriske bevægeapparatet. Derfor arbejder dbio løbende på at få ændret erhvervssygdomsfortegnelsen, så skaderne i fx skulder/nakke, albuer, håndled og hænder i højere grad kan anerkendes som erhvervsbetinget sygdom i fremtiden.
