I Aarhus prioriterer man bioanalytikere
Aarhus Universitetshospital dropper tanker om at flytte arbejde til andre faggrupper og vil i stedet effektivisere med rørpost og ved at oprette prøvetagningsstationer.
Af Niels Stoktoft Overgaard, journalist
”Vi er selvfølgelig glade for, at der nu er kommet en beslutning, som anerkender bioanalytikernes faglighed,” siger Kirsten Strauss, efter det er besluttet, at blodprøvetagning fortsat er en bioanalytikeropgave. Foto: Lars Bahl
Staten har bevilget mange milliarder til de store sygehusbyggerier og kræver til gengæld, at hospitalerne effektiviserer. Det har fået Aarhus Universitetshospital til at overveje, om de kan spare op mod tre millioner kr. ved at overdrage store dele af blodprøvetagningen til andre end bioanalytikerne.
Men nu har hospitalsledelsen opgivet den idé.
I stedet vil sygehuset effektivisere på andre måder. For eksempel ved at de patienter, der selv kan gå rundt, vandrer hen til en bioanalytiker, som sidder et centralt sted. Dermed slipper bioanalytikeren for at skulle ind og ud af stuer.
Et avanceret rørpostsystem på det nye hospital skal også udnyttes effektivt til at sende prøverne til laboratoriet. Samtidig skal ny teknologi gøre det nemmere at spore den nærmeste bioanalytiker.
”I fremtiden bliver det også bioanalytikere, som tager blodprøverne,” siger sygeplejefaglig direktør Vibeke Krøll.
”Vore undersøgelser har vist, at der var store ulemper ved at overdrage opgaven til andre faggrupper. Derfor effektiviserer vi på andre måder, men med samme faglighed.”
Den sure pligt
En arbejdsgruppe på hospitalet har undersøgt fordele og ulemper ved at flytte blodprøvetagningen. Her har bioanalytiker og tillidsrepræsentant Kirsten Strauss været med. Hun har afleveret en række papirer til undersøgelserne og peget på konsekvenserne.
”Vi er selvfølgelig glade for, at der nu er kommet en beslutning, som anerkender bioanalytikernes faglighed,” siger Kirsten Strauss.
”Der er blevet lyttet efter bioanalytikernes synspunkter. Jeg har faktisk aldrig rigtig troet, det ville ende med en flytning af opgaven. Der viste sig nemlig hurtigt en række ulemper.”
Kirsten Strauss er klar over, at nogle af hendes kolleger synes, blodprøvetagning kan være en sur pligt. Men hun siger, at alle skal være bevidste om, hvor stor betydning det præanalytiske arbejde har for det endelige resultat.
”Det er bare så vigtigt, at prøven tages på den rigtige måde og i det rigtige glas osv. Det er bioanalytikerne bedst til at sikre. Det er nu slået fast med beslutningen her,” siger Kirsten Strauss.
Børn og traumer undtaget
Sygeplejefaglig direktør Vibeke Krøll siger, at blodprøvetagning ikke bare handler om at stikke en nål i en patient. Der indgår mange elementer for at sikre kvaliteten.
”Der er en grund til, at sygeplejerskerne har deres faglighed på bestemte områder og bioanalytikerne på andre områder. Vi er bange for fagligheden ved at overdrage blodprøvetagningen til andre,” siger Vibeke Krøll.
Det har hele tiden været udgangspunktet, at bioanalytikere skulle fortsætte med prøverne på børn. Det blev begrundet med kompleksitet og særlige krav til kompetencer. Desuden henvistes til erfaringer fra andre hospitaler.
Udgangspunktet var også, at bioanalytikerne skulle fortsætte med prøvetagning som en del af traumeteamet. Derudover var det tanken at overdrage alle andre blodprøver til andre faggrupper, men det sker altså alligevel ikke.
