Strejke-varslet er i posten

dbio varsler mandag strejke på 30 arbejdssteder i staten og regionerne. De berørte medarbejdere får besked mandag.

Nyhed

​​​​​​​​​​​​​Af Tina Groth-Andersen, konsulent

Forhandlingsfællesskabet, som favner godt 500.000 offentligt ansatte i kommuner og regioner, har nu formelt vedtaget, at alle organisationer varsler konflikt over for arbejdsgiverne. Det besluttede Forhandlingsfællesskabets repræsentantskab i dag. 

Danske Bioanalytikere forhandler som en del af Forhandlingsfællesskabet. Staten har sendt strejkevarsel i dag.

Købe-kraft

”Forhandlingerne om ny overenskomst er brudt sammen, fordi de offentlige arbejdsgivere kun ønsker, at lønnen stiger så købekraften kun lige bevare. Vi kræver ingen løn-fest, men at vores medlemmer efter flere krise-forlig også får del i opsvinget. Vi skal som minimum kunne købe det i morgen, som vi kan i dag.

Og så har arbejdsgiverne ellers præsenteret os for den ene forringelse efter den anden. Så vores eneste våben er, at sætte foden ned og varsle en strejke. Jeg er klar. Det håber jeg også, I er”, siger formand Bert Asbild.

De afdelinger, der skal strejke, får besked mandag den 5. marts 2018, når strejkevarslet formelt afsendes.

Særligt benyttede sider på dbio.dk