Først blev bioanalytikerne sparet væk – nu skal de igen i nattevagt på Amager Hospital

Af Kirsten Gregers Jørgensen, journalist 

I 2012 besluttede direktionen på Amager og Hvidovre Hospital at spare bioanalytikernes nattevagt væk. I stedet overtog sygeplejerskerne opgaverne med at tage EKG og analysere blodprøver på POCT-udstyr i nattetimerne på Amager Hospital.

Men nu, fire år senere, får bioanalytikerne nattevagten igen. Det skete den 1. marts 2016 – til stor glæde for både bioanalytikere og sygeplejersker; for begge faggrupper var imod beslutningen i 2012, som blev starten på fire års frustrationer.

For hvad der på papiret lignede ”lettjente” 2,4 millioner ved at barbere bioanalytikervagten væk om natten, var i praksis noget helt andet for de to faggrupper. De stod tilbage med udfordringerne, når bioanalytikerne låste laboratoriet af klokken 23 for først at møde igen klokken 7.30, og to sygeplejersker imens både skulle passe en travl akutklinik og drøne ned i stueetagen for at analysere blodprøver.

Andenrangs-laboratorium

”Vi var meget bekymrede for, hvordan det ville komme til at gå. Jeg havde det SLET ikke godt med, at en anden faggruppe skulle overtage vores opgaver. Vi kunne på forhånd pege på de problemstillinger og udfordringer, der ville blive. Og vi kan jo også se, at kvaliteten af det, der bliver lavet, ikke er optimal,” siger Trine Jensen, afsnitsleder på Klinisk Biokemisk Afdeling, Amager Hospital.

Også bioanalytikerne var bekymrede for kvaliteten, fortæller deres tillidsrepræsentant, Lone Eskildsen Panton.

”Det bliver sådan et andenrangs-laboratorium, når man låser døren og går klokken 23 og overlader det til en anden faggruppe, som kun kan lave POCT-analyser,” siger hun.

Hos sygeplejerskerne var der ligeledes frustration over sparemanøvren.

”Vi syntes ikke, det var sjovt at skulle presses yderligere med nogle opgaver, som ikke var vores kernekompetencer. Vi havde opgaver nok i forvejen,” siger Tina Petersen, fællestillidsrepræsentant

for sygeplejersker og radiografer på Amager og Hvidovre Hospital.

Mange fejl i dataoverførsel

Ifølge afsnitslederen har konsekvenserne fx været en stor fejlprocent i forhold til overførsel af data fra POCT-udstyr til laboratoriesystemet LABKA II. Det betyder i nogle tilfælde, at blodprøvesvar ikke er blevet overført til journalerne.

”Der er lavet en statistik på, hvor mange prøver der er kørt på POCT-apparaturet, og hvor mange der blev overført til LABKA II, og det tal stemte overhovedet ikke overens. Det var cirka en tredjedel, der var blevet overført – det vil sige, at to tredjedele fejler af den ene eller anden årsag,” fortæller afsnitsleder Trine Jensen.

Hun forklarer, at fejlene fx sker, hvis der er tastet forkert CPR-nummer eller afsnits-id. Eller hvis der har været fejlhåndtering af prøvematerialet. Hvis CPR-nummeret er forkert, ved man reelt ikke, om det er Ib eller Irenes blodprøver, man står med.

Ikke overraskende

Hun mener ikke, det er overraskende, at den slags fejl sker, når en anden faggruppe overtager bioanalytikernes arbejde.

”Vores bioanalytikeruddannelse er baseret på kvalitet, dokumentation, struktur og at følge instrukser. Vi er vokset op med det. Og når man tænker på, hvor meget oplæring vi giver til bioanalytikere i det samme udstyr her, hvordan kan man så forvente, at en sygeplejerske med et totimerskursus skal føle sig tryg i det?”

Når ikke at få rutinen

Dokumentationen har også indimellem manglet, når sygeplejerskerne skulle hente blod om natten og har glemt at notere det, så det efterfølgende ikke blev registreret hos blodbanken i Hvidovre, som man har et samarbejde med.

”Når de akut skal hente blod hernede, så er det jo, fordi der ligger en patient og styrtbløder. Og så skal de samtidig stå og læse en instruks. Det har de bare ikke altid tid til, når de står med en dårlig patient og kun er to mennesker på arbejde. Det kan jeg SÅ godt sætte mig ind i. Problemet er, at de ikke har noget rutine i det. De udleverer måske én portion om måneden. Eller står hernede og analyserer seks blodprøver på én nat og har så først en nattevagt tre uger efter. Det er det, der gennemskinner hele det her projekt – at sygeplejerskerne ikke når at få rutinen i opgaverne,” siger Trine Jensen.
(Artiklen fortsætter under billedet).

Længere patientforløb

Set med sygeplejerskernes briller er spareplanen også gået ud over patienterne, fortæller fællestillidsrepræsentant Tina Petersen.

”Det er ikke alle blodprøver, man kan analysere på POCT-udstyr. Enten kan vi sende dem til Hvidovre Hospital med en taxa, men typisk venter vi til om morgenen, når laboratoriet åbner igen, så de kan tage flere blodprøver. Og så skal udstyret på laboratoriet først startes op og kontrolleres efter at have været lukket ned om natten. Det har betydet, at nogle patientforløb er blevet forlænget,” siger Tina Petersen, der fortæller, at der er cirka 45.000 patienter i akutklinikken om året, hvoraf de fleste får taget blodprøver.

Alene med op til 18 patienter

Men også sygeplejerskernes tryghed har været udsat, fortæller hun.

”Når man er to kolleger på arbejde, og den ene skal løbe ned og analysere blodprøver i en anden afdeling, så betyder det, at den anden er alene tilbage med de nogle gange op til 18 patienter, der er i en nattevagt. Akutindlagte, dårlige patienter, og hvoraf nogle af dem også potentielt kan være voldelige. Det sker indimellem, for det er et belastet område, vi ligger i. Og så er det selvfølgelig ikke trygt, at ens kollega er væk i 10 minutter,” siger hun og fortsætter:

”Men det kan også være, at der sker noget akut med en af patienterne, fx et hjertestop, og så står man der alene i en endnu mere stressende situation. Personalet har rettet henvendelse til mig rigtig mange gange om det pres, de har oplevet,” siger Tina Petersen.

Glade, men nogle er utrygge

Hos begge faggrupper er man nu lettede over, at en bioanalytiker igen indtrådte i nattevagt 1. marts 2016.

”Vi er rigtig glade for at få vores nattevagt tilbage. Nu bliver der et godt flow i prøverne og patientforløbene igen og skabt en tryghed og ro for os alle sammen. Både for os som klinisk biokemisk afdeling og for hospitalet er det rigtig godt. Med det patientklientel, vi har, så SKAL der være en døgndækning. Vi følte, at vi ikke længere leverede en topbetjening af hospitalets brugere og ikke ydede en optimal service,” siger afsnitsleder Trine Jensen.

Dog er ikke alle bioanalytikere lige begejstrede, fortæller tillidsrepræsentant Lone Eskildsen Panton.

”Nogle er utrygge ved, at de skal være alene og forlade laboratoriet for at gå uden for de aflåste områder og aflevere blod og hente syre-baser. Men flere har heller aldrig prøvet at være i nattevagt. Vi løser det ved, at de, der er bange for at være der alene, får de første nattevagter sammen med en garvet bioanalytiker, som har haft nattevagter før. Så man afmystificerer det der med at rende rundt om natten alene. Og vi skal også have en overfaldsalarm,” siger hun.

Hos sygeplejerskerne ser de frem til at kunne koncentrere sig om det arbejde, faggruppen er bedst til.

”Det fjerner noget af det pres, der har været. Sygeplejerskerne glæder sig til, at de kan koncentrere sig om deres kerneopgave, så de har mere tid til patienterne. For det er jo dér, vi har vores fokus,” siger fællestillidsrepræsentant Tina Petersen.

Nu vil de også spare bioanalytikerne væk om natten på Grindsted Sygehus.

Læs: Fællestillidsrepræsentant om nattevagt-besparelse: ”Vi er dybt bekymrede for prøvekvaliteten”

​- Analysere alle blodprøver fra Amager Hospital og Psykiatrisk Center Amager.
- Tage akut EKG/hjertestop på de fleste sengeafsnit. Udlevering og udbringning af blod til alle afsnit.
- EKG-runde kl. 6.00, hvis bioanalytikeren har tid. Ellers tages de på morgenrunden kl. 7.30.
- Afhentning og analysering af A-punkturer fra alle sengeafsnit, undtagen fra Akutklinikken, der selv bringer dem til Klinisk Biokemisk Afdeling.
- Så vidt muligt besvare alle akutprofiler fra Akutklinikken inden 1 time.