dbio forhandler vilkår for udsendte i ebola-indsats

dbio bakker op om Danmarks ebola-indsats og lægger vægt på, at sundhedspersonalet udsendes på forsvarlige vilkår. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte dbio.

Nyhed

Af Tina Groth-Andersen, konsulent 

ebola_udsendelse
dbio er med til at sikre vilkårene for de udsendte sundhedsarbejdere i Vestafrika. Foto: European Commission DG ECHO/Flickr

Regeringen har besluttet at Danmark bidrager yderligere i kampen mod ebola, blandt andet ved at udsende læger og sygeplejersker til Vestafrika – i første omgang til Sierra Leone.

Endnu er der ikke planer om at udsende bioanalytikere, men Danske Bioanalytikere indgår i et arbejde om en pakke for udsendte, som gør det forsvarligt for dansk sundhedspersonale at tage af sted. Pakken indeholder både vilkår for at blive forberedt inden afrejse, under opholdet i Vestafrika og de forskellige situationer, der kan opstå, samt hjemkomst til Danmark:

"Vi bakker fuldt ud op om, at Danmark deltager i indsatsen mod ebola i Vestafrika. Men det er afgørende for os, at bioanalytikere sendes ud under forsvarlige vilkår, hvor vi har tænkt forskellige scenarier igennem, siger formand Bert Asbild.

Første hold 30. november

Forhandlingerne er endnu ikke afsluttede, men det haster med at få afklaret vilkårene, da mange allerede har meldt sig eller overvejer at melde sig. Det første hold forventes at gå i gang 30. november.

Rekrutteringen foregår via Danske Regioner, hvor hver region har udpeget en kontaktperson. Det er frivilligt at melde sig. Regionerne giver orlov og så udsendes man på vilkår, som der forhandles om mellem Forsvaretministeriets Personalestyrelse og organisationerne for de udsendte personalegrupper, da der ikke i forvejen er en overenskomst, der dækker situationen.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte forhandlingschef Joy Strunck på jst@dbio.dk eller 27 333 884.

  • ​EU og de 28 medlemslandenes fælles bidrag til bekæmpelsen af ebola er samlet omkring 7,5 milliarder kroner.
  • Det europæiske katastrofeberedskabscenter vurderer, at 10 procent af de 80.000 sygehjælpere og andet personale, som man har brug for, har international baggrund, mens de øvrige kan komme fra regionen.

Kilde: dr.dk og Europa Kommisionen 

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk