Regionale medlemsmøder om situationen i lægepraksis

Forligsmanden har udskudt forhandlingerne mellem dbio/DSR og lægerne. Derfor har dbio udsendt dette brev til medlemmerne i lægepraksis.

Nyhed

I sidste uge var vi igen i Forligsinstitutionen uden resultat. Forligsmanden fandt ikke, at der var tilstrækkeligt pres på parterne ved forhandlingerne til, at der var udsigt til at forlige parterne. Forligsmanden sendte os derfor hjem for at tænke over tingene og har bedt os komme igen den 13. november.

Danske Bioanalytikere har som bekendt forhandlet om ny overenskomst for praksisbioanalytikere i snart et år. Vi forhandler sammen med Dansk Sygeplejeråd. Vi valgte tilbage i efteråret 2013 at udskyde forhandlingerne og begynde med et fælles visionsarbejde til der var faldet mere ro omkring situationen i praksis. Meget af 2013 var der uro omkring situationen i praksis, mens lægerne forhandlede med regionerne om en ny aftale om bl.a. honorarer.

Så længe vi forhandler i Forligsinstitutionen, er vi underlagt tavshedspligt. Men som vi tidligere har meldt ud, er det særligt rammen – dvs. lønstigninger – der er knasten.

Vi inviterer nu praksisansatte til fem regionale medlemsmøder for at drøfte situationens alvor. Der er allerede aftalt møder i Region Nordjylland og Sjælland.

Vi melder snarest muligt dato, tid og sted ud for de øvrige møder til praksisbioanalytikere.

Hvis I har spørgsmål eller kommentarer er I velkomne til at kontakte Tina Groth-Andersen på tlf. 44 22 32 37. Følg med på vores hjemmeside: praksisbioanalytikere

​Forligsmanden har udskudt forhandlingerne mellem dbio/DSR og lægerne. Derfor har dbio udsendt dette brev til medlemmerne i lægepraksis.

Særligt benyttede sider på dbio.dk