Bioanalytikere der har modtaget støtte til projekter
Se hvem, der tidligere fået støtte til forsknings- og udviklingsprojekter fra dbio-fonden.
Hvis du har fået støtte skal du huske at indsende dine resultater på denne side.
Ansøgers navn | Projektets titel | Projektbeskrivelse |
---|---|---|
Mia Hjorth Albers | Specialistuddannelse i klinisk fysiologi og nuklearmedicin | I forbindelse med udvikling af en specialistuddannelse indenfor klinisk fysiologi og nuklearmedicin har vi ønsket af få en grafisk designer til at hjælpe os med udarbejdelse af logo og layout for at kunne styrke uddannelsen samt skabe genkendelighed. Derudover ville vi kunne bruge de udarbejdede elementer til at udbrede kendskabet til uddannelsen i hele landet.
Vi har fået udarbejdet de ønskede grafiske elementer i form af logo for specialistuddannelsen (inkl. logo-pakke) og brandguide indeholdende logooversigt, farvekombinationer, typografi, key visual samt praktisk anvendelse. I forbindelse med sidstnævnte er der, udover udarbejdelse af dokumenter, lavet flyer samt poster. Dette er uddelt/præsenteret på årsmødet i Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin i september 2022 og uddannelsen er nu forankret via selskabet. |
Kirsten Thorsø Simonsen | Kan in vitro dyrkning ved differentieret ilt koncentrationer, forbedre udvikling og kvalitet af humane befrugtede æg. | Projektet har til formål, at undersøge om et differentieret ilt miljø kan have en positiv påvirkning på IVF- befrugtede ægs udvikling og kvalitet.
Godkendelsen fra VEK kom 9 maj 2022. Maigaard startede at inkludere patienter juli 2022. 21 patienter er inkluderet, hvilket har medført 64 medie prøver til ROS analyse og dertilhørende embryo data. På OUH startede inklusioner november 2022, da special inkubatoren først skulle leveres ( dyrkning ved 2 % ilt). Der er nu inkluderet 14 patienter med dertilhørende medie opsamling og embryo data på 35 prøver. |
Maja Nørgaard | 16th International Summer School on Immunogenetics and Histocompatibility | NanoTYPE anvendes til sekventering af Human Leucocyte antigens (HLA) på patienter og donorer forud for transplantation med solide organer og stamceller. Metoden er baseret på teknologi fra Oxford Nanopore Technologies. NanoTYPE er afprøvet i laboratoriet for at afdække fordele og ulemper og vurdere, om metoden kan anvendes til HLA-typning i et akkrediteret laboratorium.
Jeg tilegnede mig ny specialiseret viden om transplantationsimmunologi og histokompatibilitet på sommerskolen, trænede mundtlig præsentation på engelsk og udvidede mit netværk inden for vores relativt lille men meget specialiserede område. Denne nye viden skal supplere det daglige arbejde i laboratoriet og danne grundlag for arbejdet med en supplerende uddannelse for teknisk personale i European Federation for Immunogenetics (EFI) akkrediterede laboratorier, EFI Technical Histocompatibility and Immunogenetics Qualification (ETHIQ). |
Lisbeth Koch Thomsen | Hvilke faktorer påvirker den optimale effekt af parathyroideahormon-behandling af osteoporosepatienter? | For at bidrage til optimering af de nuværende behandlingsstrategier for osteoporose i Danmark, vil dette ph.d.-projekt undersøge, hvilke faktorer, der påvirker til optimale knogleopbyggende effekt ved parathyroideahormon-behandling (iPTH). Ved hjælp af knogleprøver udtaget fra patienter vil vi undersøge, hvorvidt mekanisk belastning (motion) påvirker den lokale effekt af iPTH, hvorvidt den lokale effekt af iPTH er varig eller mistes igen efter endt behandling samt hvordan iPTH påvirker lokale knoglecellers genudtryk og om dette ændres ved forudgående alendronat-behandling. En bedre forståelse for, hvad der påvirker den optimale lokale effekt af iPTH direkte i patienterne kan inden for en kort årrække hjælpe med at optimere behandlingen af osteoporosepatienter
De indsamlede resultater er netop ved at blive skrevet til en artikel, der vil blive indsendt til peer-reviewed ved relevant tidsskrifte. Desuden bliver der indsendt abstract til den største internationale kongres indenfor knogleforskning, hvor det peer-reviewed abstract efterfølgende vil blive udgivet. Projektet er forløbet efter forventninger, forsinkelser, der er opstået undervejs, er ikke pga. projektet, men pga projektdeltageres andre forpligtigelser Projektet er forløbet efter forventninger, forsinkelser, der er opstået undervejs, er ikke pga. projektet, men pga projektdeltageres andre forpligtigelser
|