Brev til Sundhedsministeren om navnebeskyttelse for sundhedspersonalet

Kære Sophie Løhde

Vi retter henvendelse til dig, fordi vi ønsker en bedre beskyttelse af sundhedspersonalets navne. Det gælder også personale ansat på det sociale område. En bedre beskyttelse kræver nationale lovændringer og en skærpet opmærksomhed ved de kommende EU-forhandlinger om sundhedsdataforordningen. Vi anmoder derfor om, at regeringen både nationalt og på EU-plan vil arbejde for at sikre en entydig hjemmel til, at de ansatte kan identificeres ved anden entydig identifikation end fulde navn.

I en tid hvor det kun kræver et navn og få klik at finde rigtig mange private og personlige oplysninger, er der brug for en bedre beskyttelse af personalets navne. I organisationerne har vi i efterhånden mange år arbejdet for en sådan bedre beskyttelse, men vi har brug for lovændringer for at komme i mål.
Personalets utryghed afspejles bl.a. i dette borgerforslag fra 2021 og i de fem RMU-næstformænds brev til Danske Regioner fra februar 2023 (vedhæftet). En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at op mod halvdelen af sygeplejerskerne er utrygge ved, at deres fulde navn fremgår af journalen. Knapt hver tredje sygeplejerske er bange for, at de eller deres familie bliver opsøgt i fritiden. Utrygheden fylder hos personalet, og den bidrager ikke til at få løst vores udfordringer med rekruttering og fastholdelse af de ansatte i et meget presset sundhedsvæsen.

Vi anerkender naturligvis de ændringer, der er sket i journalføringsbekendtgørelsen og i logbekendtgørelsen. Det har imidlertid vist sig, at muligheden for, at sundhedspersonalet nu kan fremgå med anden entydig identifikation end fulde navn i journalen, i loggen og i diagnostiske IT-systemer, ikke løser problemet. Det skyldes, at adgangen til ”fulde navn” betragtes som en patientrettighed, der vejer tungere end hensynet til sundhedspersonalet. De gældende regler kræver dermed en konkret begrundelse for pseudonymisering overfor patienten. En sådan begrundelse risikerer at stigmatisere patienten og optrappe en potentiel konflikt, som dermed skaber endnu mere utryghed hos sundhedspersonalet. Derudover kan det ikke afhjælpe situationer, hvor borgere og personale ikke har direkte kontakt, og hvor en borger f.eks. er utilfreds med et screeningssvar og opsøger den medarbejder, der har udført analysen. Da det samtidig er meget vanskeligt for de offentlige arbejdsgivere at afvise aktindsigt i de ansattes navne, er beskyttelsen reelt meget begrænset.

Vores forslag til en løsning er, at de ansatte i hele sundhedsvæsenet, herunder på bostederne, fremover skal fremgå med fornavn, tjenestenummer og tjenestested i alle journaler og øvrige systemer, hvor personalets navne i dag fremgår. Samtidig skal det gøres nemmere for de offentlige arbejdsgivere at afvise aktindsigt i de ansattes navne. Med dette forslag sikrer vi personalet et trygt og sikkert arbejdsmiljø samtidig med, at vi undgår upersonlige relationer, hvor patienter og ansatte ikke ved, hvad hinanden hedder.
På baggrund af ovenstående foreslår vi et møde, hvor vi kan gå i dialog om behovet for og forslag til en løsning.

Med venlig hilsen

• Bitten Kaanbjerg Kristensen, næstformand, Danske Bioanalytikere
• Jeanette Præstegaard, formand, Danske Fysioterapeuter
• Lis Munk, forkvinde, Jordemoderforeningen
• Dorthe Boe Danbjørg, 2. næstforkvinde, Dansk Sygeplejeråd
• Tanja Nielsen, sektorformand, FOA
• Tina Nør Langager, formand, Ergoterapeutforeningen
• Lene Roed, sektorformand, HK Kommunal
• Christian Gøttsch Hansen, konstitueret formand, Radiografrådet