Behandling i eget hjem via eHospital i Region Sjælland kræver diagnostisk samarbejde

Muligheden for mere behandling i eget hjem forudsætter et samarbejde om at få diagnostikken til at fungere i patienternes hjem. 

På eHospitalet i Region Sjælland er det muligt for patienter at modtage behandling i hjemmet via digitale løsninger. Det forebygger indlæggelser og giver mulighed for at blive færdigbehandlet i eget hjem.
Men for at patienter kan modtage behandling i hjemmet, skal de også kunne få taget målinger og prøver hjemme, så deres tilstand kan blive fulgt nøje.

Sygeplejersker tager typisk prøverne, men indgår et diagnostisk samarbejde med bioanalytikere, som har ansvar for alt fra oplæring af plejepersonale i prøvetagning til at sikre logistik i håndtering af prøverne og kvalitetssikre dem. Der er meget som kan gå galt i processen fra at en prøve bliver taget til, at patienter får deres prøvesvar. Sker der fejl, kan patienter få falsk-positive svar, så de tror noget er galt, selvom det ikke er tilfældet. Omvendt kan der være tilstande, som prøven ikke fanger, og så bliver rette behandlingsindsats ikke sat i gang.

Når diagnostisk samarbejde om kvalitetssikring er på plads, kan patienter være trygge ved, at de modtager et brugbart svar på deres prøver og at det øger chancerne for rette behandling.

Kontakt

Faglig afdeling
Politisk konsulent
6071 2410

Særligt benyttede sider på dbio.dk